Christopher Mundt, 6.1.1844-30.11.1925, læge, svampekender. Født i Sorø, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). M. levede sine første barndomsår i Sorø hvor faderen var lektor, men efter at denne 1849 havde fratrådt embedet flyttede familien til Kbh. M. blev student 1862 fra Metropolitanskolen og tog 1869 medicinsk embedseksamen. Efter studierejse til Paris og kandidattjeneste på Frederiks hospital nedsatte han sig 1873 som læge på Vesterbro og Frbg. hvor han praktiserede til sin død. Han havde fra ungdommen haft naturhistoriske – særlig botaniske – interesser, men førtes i modnere alder ind på studiet af svampe, og her kom han til at gøre sin indsats ved at påpege disses dengang herhjemme ret upåagtede betydning som næringsmiddel. Han var 1905 medstifter af Foreningen til svampekundskabens fremme hvis formand han var til sin død. Til støtte for dette oplysningsarbejde havde han allerede 1887 udsendt den lille bog Danmarks spiselige Svampe som med de senere følgende, stærkt omarbejdede udgaver (6. udg. 1943) har gjort stor nytte som pionerarbejde.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.