Georg Ludvig von der Schulenburg

Georg Ludvig v.d. Schulenburg, Georg Ludewig v.d. Schulenburg, 21.5.1755-29.3.1828, rigsgreve, officer. Født i Bleckede ved Lüneburg, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). v.d.S. kom 11 år gammel til Danmark som page hos Christian VII og blev 1772, efter at have været landkadet et år, sekondløjtnant i infanteriet, 1781 premierløjtnant, n.å. kaptajn, 1784 generaladjudant hos prinsen af Bevern og forblev hos denne i Tyskland til han 1788 formelt fik afsked som major for at følge den russiske hær i krigen mod tyrkerne, n.å. mod svenskerne i Finland, udmærkede sig særdeles og fik guldkårde og Georgskorset. 1790 blev han kar. og virkelig major ved norsk afdeling (anciennitet 1789), 1793 tertsmajor ved regiment på Sjælland, fik 1801 reserveret oberstløjtnants anciennitet og blev 3. stabsofficer, n.å. virkelig oberstløjtnant, 1806 kar. oberst, n.å. regimentschef, 1809 generalmajor. 1812 var han en tid kommandant i Kbh., blev 1813 brigadekommandør i den bevægelige armédivision i Holsten og s.å. under general J.v. Ewalds sygdom afløser for general J. Th. Wegener som kommandør for divisionen indtil prins Frederik af Hessen overtog denne hvorpå han atter overtog en brigade. Under divisionens (auxiliærkorpset) tilbagetog fra Mecklenburg viste han mønsterværdig omsigt og tapperhed det var navnlig ham der kraftigt opfordrede prinsen til, koste hvad det ville, at slå sig igennem de fjendtlige korps der spærrede vejen til Rendsborg; sammen med den franske general Lallemand satte han sig i spidsen for sine stormkolonner og brød gennem den fjendtlige opstilling ved Sehested. Nytårsdag 1814 overtog han Glückstadt fra svenskerne og påbegyndte demoleringen af fæstningsværkerne og deltog dernæst i 2. auxiliærkorps' udrykning hvorefter han blev kommandant i Kbh. og kommandør for garden til fods hvilke stillinger han beholdt til sin død. Han var generaladjudant hos dronningen mens Frederik VI deltog i Wienkongressen. Æresminde på graven.