Kontanthjælp er en kontant udbetaling til en person eller en familie til den pågældendes eget eller til familiens underhold med videre. Kontanthjælp reguleres efter reglerne i aktivloven.
Kontanthjælp betegnes ofte som det sidste sikkerhedsnet i velfærdsstater. Heri ligger, at personer først kan modtage kontanthjælp, når der ikke er andre muligheder for at få støtte. Der er en lang række forskellige regler for størrelsen af kontanthjælp afhængigt af alder, uddannelse, forsørgelse m.v. I modsætning til en række andre sociale ydelser har det betydning, om der er en formue. For tiden (pr. 1. juli 2025) vil en formue over 15.500 kroner for en enkelt person og 31.000 kroner for par, der bor sammen, medføre, at dette skal bruges først, dog med undtagelse af formue i en bolig, som er nødvendig for at have et sted at bo.
Det er et krav, at modtageren aktivt søger efter arbejde og/eller deltager i forskellige former for aktivering eller møder med kommunen, som administrerer kontanthjælpen. Hvis en person ikke møder op, kan der gives en sanktion per dag, hvor personen udebliver.
Der har historisk været en række ændringer og forandringer i systemet. En reform vedtaget i 2024 med virkning fra 1. juli 2025 medfører nye typer af satser. Der kommer en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Derudover, som noget nyt, kommer der i systemet et fritidstillæg og et medicintilskud der betyder at medicin bliver gratis for modtagere af kontanthjælp. Der vil være et opholdskrav i Danmark (9 ud af de seneste 10 år) og et beskæftigelseskrav på mindst 2½ år indenfor de sidste 10 år for at kunne få kontanthjælp, og de, der ikke opfylder dette, får mindstesats. Personer under 30 år vil få grundsats, medmindre de er hjemmeboende, og personer over 30 år får forhøjet sats.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.