Georges Dreyer

Georges Dreyer, 4.7.1873-17.8.1934, læge. Født i Shanghai, død på Søllestedgård, Søllested sg., Maribo amt, urne sst. D. blev student 1892 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, tog medicinsk embedseksamen 1898 og blev assistent ved universitetets laboratorium for medicinsk bakteriologi under C. J. Salomonsen 1899. Han beskæftigede sig her kun lidt med den egentlige bakteriologi; hans hovedinteresse var den nye videnskabsgren serologien og den patologiske fysiologi. Allerede på dette tidspunkt var han meget interesseret i matematisk behandling af videnskabelige problemer, og denne interesse holdt sig gennem hele hans liv. Foruden sin doktordisputats (Experimentelle Studier over Difterigiftens Toxiner, 21.11.1900) og andre serologiske arbejder, fx om diagnose af tyfoid feber, offentliggjorde han arbejder om lysbiologi. Han studerede i Berlin 1902 og fire gange i England (1900, 1901, 1903 og 1904) bl.a. hos fysiologen Francis Gotch (1853-1913) i Oxford. 1906 blev han ved siden af sin assistentstilling ved universitetet midlertidig docent i alm. patologi ved tandlægeskolen og s.å. leder af Kbh.s sundhedskommissions tyfus-diagnosestation. – D.s slægt var på flere måder knyttet til England (astronomen J. L. E. D. var hans halvfætter), og engelsk videnskab havde tiltrukket ham stærkt. Han modtog derfor med glæde et tilbud om professoratet i patologi og bakteriologi i Oxford og tiltrådte stillingen juli 1907. Her fortsatte han sit videnskabelige arbejde, både med serologiske spørgsmål og med emner der grænsede til fysiologien (variationer i organismens blodmængde o.a.). Ved verdenskrigens udbrud blev han medlem af The Pathological Advisory Committee of the Army Medical Services og gjorde i alle fire krigsår tjeneste ved den engelske armé i Frankrig. Her udførte han det af sine arbejder som er blevet mest påskønnet i England, en videnskabelig gennemprøvning af metoderne til vaccination mod tyfoid feber og paratyfus. Han forbedrede metoderne i flere retninger og offentliggjorde omhyggelige iagttagelser over de gunstige resultater af anvendelsen af denne vaccination i den engelske hær (1915 og 1918). Han arbejdede meget med spørgsmålet om vaccination mod tuberkulose uden dog at nå afgørende resultater og med serodiagnostiske metoder over for syfilis. Han var en flittig og fantasirig videnskabsmand der altid eksperimenterede og havde flere arbejder i gang; det lykkedes ham derfor også kun at fuldende nogle af dem. Blandt de mere kendte fra hans seneste år er undersøgelserne over lungernes vitalkapacitet hvilket fik betydning for udtagelsen af mandskab til det engelske luftforsvar; selv var D. mest interesseret i undersøgelsernes betydning for bedømmelsen af patienter med lungetuberkulose. – D. deltog meget i universitetslivet i Oxford, blev fellow of Lincoln College 1912 og var i mange år medlem af universitetets Hebdomadal Council. Hans videnskabelige arbejde og undervisning foregik igennem en årrække i et meget beskedent patologisk institut, men efter krigen blev der opført en stor, moderne og meget smuk bygning. Han døde under et ferieophold i Danmark.