Hinrich Ringerinck

Hinrich Ringerinck, Hinrich Ringeling, d. .1629, billedskærer. Død i Kbh. R., der måske er indvandret fra Westfalen nævnes i Flensborg 1583 som stenhugger, 1588–89 som stenhugger og snedker og senere næsten kun som billedskærer. Han var knyttet til byens snedkerlav, men måtte kun beskæftige en enkelt snedkersvend og ikke med glat arbejde. Endnu 1626 virkede han i Flensborg, men vistnok på grund af krigsurolighederne drog han til Kbh. hvor både han og hans hustru døde. Dette vides af et brev fra hans søn Gert der senere blev billedskærer i Kbh. og Roskilde, mens en anden søn, Johan, fortsatte værkstedet i Flensborg. -Gennem mere end 40 arbejdsår har R. udført en statelig række arbejder, blandt hvilke det dokumentarisk sikrede hovedværk er orgelhuset og orgelpulpituret i Flensborg St. Nicolai; udført 1604–09, en pragtfuld komposition i højrenæssancestil, trods sin rigdom ganske fast i opbygningen og med talrige velskårne figurer. Til gruppen af sikre arbejder hører desuden en række prædikestole (Sønderborg, 1599, Egen, 1600, Dybbøl, 1605, Kliplev, 1610) samt døbefont og epitafium, begge 1613, i sidstnævnte kirke. Lighedspunkter genfindes i flere andre flensborgske værker, foruden en række epitafier, især Mariakirkens altertavle, 1598 og Helligåndskirkens prædikestol, 1602 (nu i St. Jürgens k., Flensborg). Vanskeligheden ved at finde én dominerende hånd i de sikre arbejder gør det dog problematisk entydigt at karakterisere R.s stil. Muligvis har R. i første række, som det kendes fra senmiddelalderen, været entreprenør der i vid udstrækning overlod selve billedskærerarbejdet til svende eller kollegaer, heriblandt Niels Tagsen i Sønderborg og Peter Petersen i Tønder. Usikkerheden ved at skelne mellem værksteds- og kopistarbejde gælder også de mange, ofte ret håndværksmæssigt tørre R.ske møbler der nu er spredt i nordtyske og skandinaviske museer og foruden i Flensborg og Kiel er repræsenterede i Nationalmuseet, Kunstindustrimuseet, Fr.borg-museet samt i Oslo og Bergen.