Mette Marie Astrup

Mette Marie Astrup, 25.4.1760-16.2.1834, skuespiller. Født i Kbh. (Nic), død sst., begravet sst. (Garn.). P. Rosenstand-Goiske bevidner at hendes figur var meget smuk og hendes plastik fuldkommen skøn, men hendes smukke ansigt udtrykte ofte kun foragt uden sans for det, han kaldte "det sande ædle". Hun repræsenterede den fransk klassiske tragedies affektspil og stiliserede replikbehandling som hun havde lært af E. C. A. Bøttger (madame Rose). Med flid studerede hun sine hovedroller som "Zarine" af J. N. Brun, "Johanna Montfaucon" af Kotzebue og "Idda" af Falsen. Især udmærkede hun sig som fornemme verdensdamer og unge koketter (fru Møenstrup i Dyveke, Amalia i Ifflands Gamle og nye Sæder): K. L. Rahbek priste hendes følsomme fremstilling som Sophie i Diderots Huusfader for dens sandhed og "legemlige veltalenhed". A.s position på teatret styrkedes af hendes forhold til teaterchefen A. W. Hauch som varede livet igennem. Han var sandsynligvis far til hendes søn Adam Wilhelm Astrup, der senere blev frikorporal, og teaterchefen var eksekutor i hendes bo. Clemens Tode roste hendes ædle, sentimentale roller i det larmoyante repertoire, mens Rahbek fortæller at hun for Ewald stod højt for sin overordentlig dejlige og fortræffelige udførelse som valkyrien Rota i Balders Død. For Rahbek selv var hendes grevinde Orsina "et uovergået ideal". Mens J. C. Rosing var Melpomene stod A. for ham som Juno.