Niels Muus

Niels Muus, Niels Rothenborg Muus, 23.5.1866-11.5.1947, læge. Født i Jægersborg, død i Kbh. (Garn.), begravet i Ringsted. M. blev student 1884 fra Sorø og tog lægeeksamen 1891; han var tidligt videnskabeligt interesseret og studerede anatomi i Sverige og Tyskland. Efter kandidattjeneste ved Frbg. hospital 1893-94 hos F. Howitz, til hvem datidens gynækologisk-kirurgisk interesserede unge søgte, blev M. prosector anatomiæ 1894-96 hos den med histologi og embryologi arbejdende J. H. Chievitz ved det anatomiske institut i det gamle Kirurgisk akademis bygning. Efter kandidattjeneste 1896– 98 ved Frederiks hospital og ved Fødselsstiftelsen 1898-99 hos Leopold Meyer blev M. 1898-1901 prosector chirurgiæ ved professoratet i operativ kirurgi der fra 1899 indehavdes af T. Rovsing, fra hvem han fik ideen og materialet til sin disputats De saakaldte embryonale Blandingssvulster. Et Bidrag til Nyresvulsternes Pathologi; denne udarbejdede han dels hos Felix Marchand i Leipzig, dels på universitetets pat.-anat. institut i Bredgade hos Carl Lange og forsvarede den 1900 for doktorgraden med Lange og Meyer som opponenter. M. dyrkede nu obstetrikken videre og efter et studieophold i Paris og Schweiz var han underaccoucheur ved Fødselsstiftelsen 1901-04; fra denne tid stammer nogle mindre meddelelser i Foreningen for Gynækologi og Obstetriks Forhandlinger. Praksis i Kbh. begyndte M. 1900, og 1904 oprettede han en privat fødeklinik; hans kirurgiske interesse var dog så stor, at han med flere andre efter O. Wanschers død deltog i konkurrencen 1906 om overkirurgposten ved Frederiks hospitals afd. D (afhandling: hjernekirurgi), hvor V. Schaldemose sejrede. Da sundhedskollegiet med E. Hoff som dekan i marts 1907 nedlagde arbejdet efter sine sammenstød med justitsminister P. A. Alberti, overtog M. april s.å. som konsulent i medicinalsager ledelsen af det nyoprettede statskontor for sundhedsvæsenet, blev 1908 medlem af den af Alberti med Knud Faber som formand nedsatte medicinalkommission og 1909 formand for den nyoprettede sundhedsstyrelse hvor han med sit hurtige og skarpe hoved gjorde god fyldest. Desuden var M. medlem af flere kommissioner og udvalg, men i nov. 1911 blev han ganske vilkårligt afskediget af justitsminister F. Bülow, hvilket var genstand for megen og skarp kritik. Efter et studieophold i udlandet genoptog M. praktisk lægegerning og blev 1913 sygehuslæge i Maribo hvor han med betydelig dygtighed virkede til 1937; i disse år var han desuden medlem af forskellige kommissioner og bestyrelser, bl.a. Landsforeningen til kræftens bekæmpelse. Fra 1937 praktiserede han i Skodsborg, senere i Kbh.