Gränna er en by i det nordligste Småland på Vätterns østbred. Den har 2.553 indbyggere (2011). Byen har færgeforbindelse til Visingsö.
Faktaboks
- Etymologi
-
1250 in Grænnum. Navnet er en afledning af ordet granne 'nabo, naboskab'
Byen blev grundlagt i 1652 af Brahe-slægten og ligger nederst på en forkastningsskrænt, som rummer ruinerne af slægtens borg. Den er kendt for pæreavl og de særlige sukkerstænger, polkagrisar.
Salomon A. Andrée, der i 1897 lettede fra Svalbard i ballon for at nå Nordpolen, blev født i Gränna. Et museum for ham er indrettet i byens ældste hus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.