Istedløven, 1858-

Istedløven blev skabt på baggrund af Treårskrigen 1848-1850 (1. Slesvigske Krig). Danmark og Preussen sluttede fred den 2. juli 1850, men den provisoriske regering i Slesvig-Holsten valgte at fortsætte borgerkrigen. På Isted Hede nord for Slesvig udkæmpede de to hære krigens blodigste slag med 6.400 døde og sårede. Sejren blev dansk, og slaget et vendepunkt i krigen, som slutteligt resulterede i, at Danmark overtog kontrollen med Slesvig til Ejderen. Flensborg Kirkegård blev gravsted for mange af de faldne og dermed et vigtigt mindested for den tragiske borgerkrig.

Mellem 1858-62 skabte H.W. Bissen bronzekunstværket på foranledning af fremtrædende nationalliberale, herunder Orla Lehmann, og det blev finansieret gennem en landsindsamling. De nationalliberale var i perioden præget af tanken om at bevidstgøre befolkningen om dens nationale identitet gennem skabelse af kunstværker, der forenede folk, historie og område. Istedløven skrev sig således ind i historien af national-liberale monumenter, der blev skabt i mellemkrigsårene mellem 1850 og 1864, herunder Den tapre Landsoldat (1858) i Fredericia.

Selvom drivkraften bag projektet, Orla Lehmann, lagde vægt på, at løven var et symbol på ”folkeåndens kraft”, ”det fælles skjoldmærke for Danmark og Slesvig” samt et ”mindesmærke over de faldne”, blev Istedløven og dens placering på Flensborg Gamle Kirkegård anset som en provokation i tysksindede kredse. Dels på grund af monumentets kraftfulde og stærke karakter, som til forveksling fik det til at ligne et sejrssymbol. Dels fordi monumentet blev placeret oven på en slesvig-holstensk krigergrav fra Treårskrigen, som derfor blev sløjfet. Flere danske embedsmænd i Flensborg udtrykte da også bekymring for opsætningen af monumentet, og fremtrædende dansksindede mænd afviste at yde bidrag til indsamlingen til løven.

Det nye nationalmonument havde en stærk nationalsymbolsk virkning, idet det blev ledsaget af en kæmpehøj, som symbol på Danmarks oldtid, og en høj flagmast. Indvielsen, der fandt sted den 25. juli 1862 på 12 års-dagen for Slaget ved Isted, understregede også det nationale i kraft af taler, sangvalg og karakteren af forsamlingens begejstring.

Med Novemberforfatningen i efteråret 1863 forsøgte den danske regering at løse nogle af de forfatningsmæssige problemer, som helstaten befandt sig i efter Helstatsforfatningen i 1855. Novemberforfatningen var imidlertid et brud på den aftale, man havde lavet med stormagterne efter Treårskrigen. Følgelig erklærede Østrig og Preussen krig, og den begyndte 1. februar 1864.

Flensborg blev besat af preussiske og østrigske tropper, og den 22. februar begyndte vrede lokale at tage Istedløven ned. Politiet nåede at gribe ind, og de nye tyske myndigheder fjernede løven uden at øve hærværk på den. Istedløven endte nu som tysk trofæ, og kong Wilhelm besluttede at opstille løven i gården til Zeughausmuseum på Unter den Linden i Berlin. Genrejsningen skete i 1868, efter en restaurering, men løven blev i 1878 flyttet til et kadetakademi i Lichterfelde.

Ved afslutningen af 2. verdenskrig blev Istedløven opdaget i Berlin af en journalist fra Politiken. Efter en korrespondance mellem den amerikanske general Dwight D. Eisenhower og udenrigsminister John Christmas-Møller blev løven transporteret til København og opstillet ved Tøjhusmuseet. Overdragelsen skete formelt ved en ceremoni med deltagelse af kong Christian 10., udenrigsministeren og forsvarsministeren. Monumentet fik nu værdi som krigsbytte og blev et symbol på det tyske nederlag. Myndighederne frygtede af den grund hærværk, hvorfor den helt frem til 1947 blev bevogtet i døgndrift af bevæbnet vagt.

Fra 1945 til 1990'erne var Istedløvens placering omdiskuteret, og forslagene til en ny placering mange. Problemet løste sig i imidlertid i 2009, da Flensborg byråd anmodede den danske regering om at få Istedløven ført tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg Gamle Kirkegård. Den danske regering indvilligede, og endnu engang formåede Istedløven at være genstand for debat i befolkningen både nord og syd for grænsen, hvor meningerne om genplaceringen var delte.

Istedløven vendte den 10. september 2011 tilbage til Flensborg Gamle Kirkegård, men denne gang med en helt ny betydning: Et symbol på venskabet mellem Danmark og Tyskland. Løven blev nu udtryk for det grænseoverskridende samarbejde og den sameksistens, der har hersket mellem Danmark og Tyskland og mellem mindretallene på hver sin side af grænsen fra 1990'erne og frem.

Ikke mindst er monumentet et eksempel på historiebrug, og på hvordan mindesmærker kan tillægges forskellige symbolværdier over tid.

• Dannevirke, 500-
• Slaget ved Dybbøl 18. april 1864
• Det danske mindretal i Sydslesvig 1920-
• Historiebrug - hvad er det?
• Nationale mindesmærker
• Slaget ved Isted, 25. juli 1850
• Mindesmærker i Sønderjylland, ca. 1813-
• Dybbøl i erindringskulturen efter 1864

• Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842
• Helstatsforfatningen (Fællesforfatningen), 2. oktober 1855
• Fredstraktat mellem Danmark og Preussen/Det Tyske Forbund, 2. juli 1850
• Aabenraa-resolutionen, 12. april 1933
• Maleri fra Treårskrigen 'Troppernes Hjemkomst 1849' af David Monies, 1850

• Adriansen, Inge: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder (2010).
• Poulsen, Bjørn: Et nationalt monument og dets skæbne (1993).