Garðar er den største og rigeste gård i Østerbygden i nordboernes Grønland. Den var sæde for den norrøne grønlandske bisp fra ca. 1124 frem til affolkningen af nordbobygderne i midten af 1400-tallet.
Gården, der omfatter bolig-, økonomi- og værkstedsbygninger samt kirke, kirkegård og kunstvandingsanlæg, er identificeret med de mange ruiner, der er registreret i fåreholderbygden Igaliku i bunden af Igaliku fjord.
Igaliku fjord er identisk med nordboernes Einars fjord.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.