Santorini, oldtidens Thera, er en græsk vulkanø i øgruppen Kykladerne sydligt i Det Ægæiske Hav. Øen dækker et areal på 76 km2 og har 15.480 indbyggere (2021). Dens hovedby er Fira, der også er betegnet som Thira. Santorini er en del af regionalenheden Thira (Perifereiakí enótita Thíra), der hører under Den Sydægæiske Region (Periféreia Notíou Aigaíou).

Faktaboks

Også kendt som

nygræsk Thira, oldgræsk Thera

Regionalenheden Thira

Santorini danner sammen med de nærliggende øer Thirasia og den ubeboede Aspronisi resterne af den tidligere store vulkanøs kraterrand. Satellitfoto fra den 21. november 2000.

Regionalenheden Thira (Perifereiakí enótita Thíra) er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i fem kommuner med en permanent befolkning på 19.044 (2021). Befolkningen i kommunerne fordeler sig således:

  • Thira (Santorini) med 15.480 indbyggere (2021)
  • Anafi med 293 indbyggere (2021)
  • Ios med 2299 indbyggere (2021)
  • Sikinos med 253 indbyggere (2021)
  • Folegandros med 719 indbyggere (2021)

Santorini er lidet frugtbar, og der er mangel på vand, især i sommerperioden med mange turister. Øen er i dag, med omkring 3,4 millioner besøgende årligt, totalt domineret af turisme, som er øens hovedindtægtskilde sammen med brydning af pimpsten samt lidt landbrug og fiskeri. Øen er kendt for sin vinproduktion.

Hovedbyen Fira ligger i dag på kraterranden ca. 300 m over havet. En stejl trappe og en svævebane fører ned til anløbshavnen Skala. Sydøst for byen ligger øens internationale lufthavn.

Udsigt fra Santorinis højeste punkt, bjerget Profitis Elias på 566 m, ud over store dele af øen og calderaen. Foto fra 2023.

Vulkanøen Santorini

Santorini danner sammen med de nærliggende øer Thirasia (9 km2 og 268 indbyggere) og den ubeboede Aspronisi resterne af den tidligere store vulkanøs kraterrand. Øen består af lava, aske og pimpsten i mange farver. Det højeste punkt er Profitis Ilias (566 m).

Det oprindelige krater udgøres i dag af en ellipseformet lagune, en caldera, i hvis midte der findes to ubeboede småøer, Nea og Palia Kaimeni, som er skabt ved senere udbrud. Santorinis vestlige side er domineret af den høje og stejle kraterrand, mens den østlige har flade sand- og stenstrande.

Santorini er den eneste aktive vulkan i en øbue, hvor Den Afrikanske Plade ved underskydning (subduktion) føres ned under Den Eurasiske. Den havde i 1900-tallet tre udbrud, senest i 1950.

Santorinis vestlige side er domineret af den høje og stejle kraterrand, mens den østlige har flade sand- og stenstrande. Foto fra 2023.

Det forhistoriske vulkanudbrud på Santorini

Olivengrenen, der blev fundet på Santorini i et lag pimpsten, stammer fra vulkanudbruddet, der fandt sted i minoisk tid. Grenen er 1 meter lang og barken er bevaret, hvilket muliggjorde en nøjagtig datering af udbruddet. Materiale fra 2006.

I minoisk tid havde Santorini et meget stort, eksplosivt vulkanudbrud, hvorved øen delvis kollapsede og sank i havet. Dette forhistoriske udbrud ødelagde alt liv på Santorini. Store mængder af aske spredtes over det østlige Middelhavsområde og et markant askelag fra boringerne i den grønlandske indlandsis formodedes at stamme fra Santorinis udbrud. Baseret på dette askelag blev udbruddet dateret til 1645 f.v.t., men det er usikkert, om dette askelag faktisk kan henføres til udbruddet på Santorini.

Kulstof 14-dateringer fra 2006 placerede udbruddet noget senere, det vil sige inden for perioden fra 1627 til 1600 f.v.t. Disse dateringer var baseret på fundet af et oliventræ, der voksede på Santorini og blev begravet under store mængder aske fra udbruddet.

Sagnet om det sunkne kontinent Atlantis, som den græske filosof Platon beskrev i dialogerne Timaios og Kritias over tusind år senere, stammer antagelig fra vulkanudbruddet på Santorini.

Vulkanudbruddet og Kreta

Forskningen antog tidligere at vulkanudbruddets flyveaske og store flodbølger ødelagde den minoiske kulturKreta, herunder Knossos på den nordlige side af øen. Imidlertid viste resultaterne af senere arkæologiske undersøgelser på Kreta, at skaderne som følge af vulkanudbruddet var betydeligt mindre end antaget.

I dag regner man med, at Kreta i vid udstrækning blev skånet for askeregnen. Dog kan det ikke udelukkes at øen blev ramt af flodbølger i forbindelse med udbruddet. Imod dette talte den danske arkæolog Erik Hallager (1945-2024), der ikke fandt tegn på ødelæggelser i de anlæg nær ved havnen, han udgravede i det minoiske Kydonia i det nuværende Chania på Vestkreta.

Santorinis forhistorie

Santorini, der i antikken hed Thera, var beboet langt tilbage i forhistorisk tid, og fra 2000 f.v.t. blomstrede kykladisk kultur indtil vulkanudbruddet, hvorefter øen var ubeboet i 700 år. Man har yderst velbevarede rester af en kykladisk by, som ved udbruddet blev dækket af et lag vulkansk aske på op til 50 m tykkelse. Øens historie i oldtiden, herunder den græske antikke periode, samt de arkæologiske levn og deres udforskning behandles i artiklen om Thera.

Santorinis historie

Fra 400-tallet e.v.t. blev øen en del af det byzantinske imperium. I 1207 blev Santorini besat af venetianerne og indlemmet i hertugdømmet Naxos i 1336. I 1537 blev øen besat af osmannerne indtil 1829, hvor den blev en del af det uafhængige Grækenland.

Santorini har i flere perioder i 1900-tallet været brugt som eksilø for politiske fanger. Hovedbyen Fira blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1956 og derefter totalt genopbygget i traditionel kykladisk bygningsstil.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig