De arkæologiske fund går tilbage til 4. årtusinde f.v.t.; fra bronzealderen i det tidlige 2. årtusinde f.v-t. stammer blandt andet betydelige befæstningsanlæg i Ægina by samt kultfund i Afaiahelligdommen fra 1300 f.v.t.
Stadigt udvidede tempelanlæg, fx Apollonhelligdommen i Ægina by og Afaiahelligdommen med det velbevarede Athenatempel, vidner om øens storhedstid i 500-tallet f.v.t. Gavlskulpturerne fra sidstnævnte, der viser grækere i kamp med trojanere, hører til det bedste inden for senarkaisk græsk billedhuggerkunst.
Ægina var en af de betydeligste græske bystater. Ved Salamis i 480 f.v.t. stillede ægineterne 30 trierer, og man har herudfra beregnet befolkningens størrelse til ca. 40.000 svarende til en forbløffende stor befolkningstæthed på ca. 475 pr. km2. De ernærede sig fortrinsvis ved handel, og Æginas mønter er fundet overalt i den hellenske verden. Ægineterne var dorere og hyppigt i krig med athenerne, der i 431 f.v.t. erobrede Ægina, drev befolkningen i landflygtighed og befolkede øen med athenske kolonister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.