Panoramisk blik over Ægina. Foto fra 2014.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Ægina er en græsk ø og den største af De Saroniske Øer. Den dækker et areal på 77 km2 og har en permanent befolkning på 12.211 indbyggere (2021).

Faktaboks

Også kendt som

Aigina

Ægina er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 en kommune i regionalenheden Øerne (Perifereiakí Enótita Níson), der hører under regionen Attika (Periféreia Attikís). Regionens hovedby og administrative centrum er Athen.

Æginas geografi

Ægina er kendt for sit lokale pottemageri, pistacienødder og en rig oldtidshistorie, der bringer en betydelig turisme til øen. Desuden er øen et yndet feriested for befolkningen i Piræus og Athen. Der er færge- og flyvebådsforbindelse fra Ægina by og Agia Marina på østkysten til Piræus og de øvrige Saroniske øer.

Geologisk består Ægina af vulkanske bjergarter samt sand- og kalksten. Det nordlige lavland er dækket af oliven-, pistacie- og mandeltræer, mens der dyrkes vin på bjergskråningerne og citrusfrugter i dalene. Den centrale og sydlige del har lave bjerge med spredt bevoksning af fyrretræer, højeste punkt er Profitis Ilias, 532 m.

Hovedbyen Ægina. Foto fra 2000.
Af .
Licens: CC BY 2.5

Byen Ægina

Hovedbyen, der også hedder Ægina, ligger på øens nordvestlige side, hvor den antikke by lå. Dele af den antikke havn er genopbygget og indgår i den moderne trafikhavn og marina. Byen er karakteristisk ved sine hvide huse og neoklassicistiske regeringsbygninger fra slutningen af Den Græske Frihedskrig fra 1821-1829, da byen en kort periode var hovedsæde for Grækenlands første præsident, Kapodistrias.

Byen har et arkæologisk museum med betydelige fund fra øens rige oldtid blandt andet fra det berømte tempel for Afaia. Øens byzantinske hovedby fra 800-tallet til 1800-tallet, Palaiochora, ligger som ruiner på en lav bjergskråning nordøst for byen Ægina.

Ægina med Afaiahelligdommen i 1830'erne. I årene fra 1834 til 1835 rejste den tyske maler Carl Rottmann til Grækenland. Efter Den Græske Frihedskrig fra 1821 til 1829 mod tyrkerne var dele af Grækenland blevet tilgængeligt efter mange års utilnærmelighed. Desuden var kong Ludvig 1. af Bayerns søn, Otto 1. i 1832 blevet udråbt til den første græske konge. Værket er fra 1842 og udført som harpiks-olie maleri på gipsplade.
Af /Bayerische Staatsgemäldesammlungen. Neue Pinakothek, München.

Ægina i oldtiden

Afaiahelligdommen med det velbevarede Athenatempel vidner om Æginas storhedstid i 500-tallet f.v.t. Foto fra 2014.

De arkæologiske fund går tilbage til 4. årtusinde f.v.t.; fra bronzealderen i det tidlige 2. årtusinde f.v-t. stammer blandt andet betydelige befæstningsanlæg i Ægina by samt kultfund i Afaiahelligdommen fra 1300 f.v.t.

Stadigt udvidede tempelanlæg, fx Apollonhelligdommen i Ægina by og Afaiahelligdommen med det velbevarede Athenatempel, vidner om øens storhedstid i 500-tallet f.v.t. Gavlskulpturerne fra sidstnævnte, der viser grækere i kamp med trojanere, hører til det bedste inden for senarkaisk græsk billedhuggerkunst.

Ægina var en af de betydeligste græske bystater. Ved Salamis i 480 f.v.t. stillede ægineterne 30 trierer, og man har herudfra beregnet befolkningens størrelse til ca. 40.000 svarende til en forbløffende stor befolkningstæthed på ca. 475 pr. km2. De ernærede sig fortrinsvis ved handel, og Æginas mønter er fundet overalt i den hellenske verden. Ægineterne var dorere og hyppigt i krig med athenerne, der i 431 f.v.t. erobrede Ægina, drev befolkningen i landflygtighed og befolkede øen med athenske kolonister.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig