De Saroniske Øer er en øgruppe sydvest for Athen i Grækenland. Af beboede øer omfatter øgruppen Salamis (på nygræsk Salamina), Spetses, Ægina, Angistri, Poros, Hydra og Dokos. De fleste af øerne ligger i Den Saroniske Bugt, men Spetses, Hydra og Dokos ligger ud for halvøen Argolis mellem Den Saroniske og Den Argoliske Bugt.

Faktaboks

Også kendt som

Argo-Saroniske Øer

Regionalenheden Øerne

De Saroniske Øer er en del af regionalenheden Øerne (Perifereiakí Enótita Níson). Regionalenheden er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i tilsammen otte kommuner med en permanent befolkning på 70.005 (2021). Af disse otte kommuner udgør De Saroniske Øer de seks.

Regionalenheden Øerne hører under regionen Attika (Periféreia Attikís), hvis hovedby og administrative centrum er Athen. Befolkningen i de otte kommuner fordeler sig således:

De seks kommuner, der tilhører De Saroniske Øer

  • Salamis med 37.220 indbyggere (2021)
  • Hydra med 2070 indbyggere (2021)
  • Angistri med 1131 indbyggere (2021)
  • Ægina med 12.911 indbyggere (2021)
  • Poros med 3261 indbyggere (2021)
  • Spetses med 3748 indbyggere (2021

De to kommuner, der tilhører andre lokaliteter

De albansktalende indbyggere

På De Saroniske Øer har der fra 1300-tallet og indtil for nylig boet albansktalende befolkningsgrupper, arvanites. Nogle blev inviteret som købmænd af Byzans, andre indvandrede senere på egen hånd eller blev bragt hertil af osmannerne, som de hjalp med at nedkæmpe græske opstande i 1700- og 1800-tallet. Flere af Grækenlands statsledere har været arvanites eller efterkommere af dem, heriblandt general Theodoros Pangalos. Albanerne er efterhånden blevet assimileret til øernes græsktalende flertal.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig