Artiklen

Alle ændringer

Grønlands våben

Vers. 13
Denne version blev publiceret af Rebecca Bailey 13. februar 2025. Artiklen blev ændret 34 tegn fra forrige version.

Grønlands våben viser en oprejst isbjørn på blå baggrund; bjørnens tunge er rød.

En isbjørn er et naturligt valg til et våben for Grønland, og isbjørnen blev i 1666 indsat i det danske kongevåben som våben for Grønland. Fra 1819 har våbenet blivende plads i kongevåbenet.

Der er to versioner af det grønlandske våben; disse blev fastsat i 1987.

  1. Når Grønlands Selvstyre og de grønlandske myndigheder anvender våbenet, er det i den form, der er afbildet her: bjørnens venstre forlab hævet, og der er ingen kongekrone på skjoldet.
  2. Når de de danske myndigheder i Grønland anvender våbenet, er der en kongekrone på skjoldet, og bjørnens højre forlab er hævet.

Efter grønlandsk ønske lod man bjørnens venstre forlab være hævet, idet en isbjørn altid bruger venstre forlab til at forsvare sig.