Alexandre Millerand, 1859-1943, fransk politiker og jurist, præsident 1920-24. Millerand var oprindelig socialist og blev deputeret i 1885. I 1904 ekskluderedes han af partiet pga. sin deltagelse som handelsminister i en ikke-socialistisk regering 1899-1902 (se ministersocialisme) og gled herefter mod højre; han var arbejdsminister 1909-11 og krigsminister 1912-13 og 1914-15. I januar 1920 blev Millerand leder af en højreregering, og i september samme år valgtes han til præsident. Hans forsøg på at spille en aktiv politisk rolle førte til tvungen afgang efter Venstrekartellets valgsejr i 1924.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.