Faktaboks

Antonio Saura

Antonio Saura Atarés

Født
22. september 1930, Huesca, Spanien
Død
22. juli 1998, Cuenca, Spanien

Antonio Saura var en spansk maler og grafiker, som var bror til Carlos Saura. Antonio Saura er en markant repræsentant for spansk informel kunst.

Under et ophold i Paris 1953-1955 kom Saura i kontakt med André Breton og gik ind i den surrealistiske bevægelse. Denne forlod han igen, da han vendte tilbage til Madrid, hvor han i 1957 var medstifter af den politisk orienterede gruppe El Paso.

I sine kraftfulde og voldsomt ekspressive malerier spidder Antonio Saura ikke alene Franco-regimets uhyrligheder, men kredser, som sin spanske forgænger Goya, om den menneskelige lidelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig