Augustoprøret 1943

Den danske regerings samarbejdspolitiske linje blev gradvist mere udfordret, i takt med at krigslykken vendte for Tyskland, og modstanden mod besættelsen voksede i den danske befolkning.

Et markant udtryk for forværringen af det dansk-tyske forhold var Telegramkrisen, der blev udløst af et kortfattet takkekort fra Christian 10. til Adolf Hitler efter den tyske rigskanslers fødselsdagshilsen til kongen den 26. september 1942. Enden på krisen blev, at regeringspartierne gik med på et tysk krav om at udskifte Vilhelm Buhl med Erik Scavenius som statsminister i november 1942.

Udover besættelsesmagtens tiltagende restriktioner og repressioner i form af bl.a. lokale undtagelsestilstande og udgangsforbud var mange i især arbejderbefolkningen også utilfredse med den ulige fordeling af tidens byrder, økonomisk tilbagegang og sociale nedskæringer.

Samtidig begyndte modstandskampen fra sommeren 1942 så småt at tage form. Kommunisterne iværksatte deres første sabotageaktioner i form af brandattentater, og året efter var Danmarks Kommunistiske Parti landets største og mest effektive modstandsorganisation. Uroen på arbejdsmarkedet var også stigende. I januar-februar 1943 var der et foreløbigt højdepunkt af ulovlige strejker.

Augustoprøret bestod primært af en lang række strejker, flere med karakter af generalstrejke, fra den 9. august til den 29. august. De fire største strejkebevægelser var i Esbjerg, Odense, Aarhus og Aalborg og med regionale tyngdepunkter på Fyn og i Nordjylland. I København var der også uroligheder og strejker, men ikke i samme omfang og ikke som under Folkestrejken i juni 1944.

Strejkerne havde forskellige lokale årsager, som besættelseshistorikeren Hans Kirchhoff har undersøgt i doktorafhandlingen Augustoprøret 1943 (1979). Generelt tog strejkerne udgangspunkt i de store industriarbejdspladser, f.eks. Thomas B. Thriges fabrikker og Staalskibsværftet i Odense.

Det var også her, kommunisterne stod stærkt, og de spillede en afgørende rolle i strejkeudvalgene på de enkelte arbejdspladser. De socialdemokratiske ledelser i fagforbundene og i byernes Fællesorganisationer arbejdede generelt for at få stoppet strejkerne.

Da strejkerne blev ved med at sprede sig og måske ville nå hovedstaden, blev der fra tysk side stillet krav om indførelse af en national undtagelsestilstand og dødsstraf. Det blev afvist af regeringen Scavenius, som ophørte med at fungere den 29. august 1943.

Samarbejdspolitikken var brudt sammen. Der blev proklameret en militær undtagelsestilstand i hele landet, der herefter blev administreret af Departementschefstyret.

• Danmarks historie 1940-1945
• Tysklands historie 1933-1949
• Modstandsbevægelsen i Danmark 1940-1945