Bøhmen

I dag omfatter Bøhmen (Čechy) de vestlige ²/₃ af Tjekkiet; landsdelen dækker et område på 52.770 km² og har 6,4 millioner indbyggere (2005). Bøhmen udgør et kuperet højland i 200-800 meters højde, der afgrænses af bjergkæderne Šumava (Böhmerwald) og Krušné hory (Erzgebirge) mod Tyskland og af Krkonkoše i Sudeterne mod Polen. I Krkonkoše ligger bjergtoppen Sněžka, der med sine 1602 m er Bøhmens højeste punkt. Den Mæhriske Landryg (på tjekkisk Českomoravská vrchovina) afgrænser landsdelen mod Mæhren (Morava) i øst. Landskabet er karakteristisk ved mange floder, der næsten alle løber til Labe (Elben). Vltava (Moldau) er Bøhmens anden store kendte flod.

Geologisk set består Bøhmen af Det Bøhmiske Massiv og omliggende randbjerge. Massivet udgør en gren af den hercyniske foldning, der strækker sig gennem Centraleuropa til Irland, og består af granit, gnejs og krystallinske skifre. Under den kraftige jordskorpeaktivitet i Tertiær, der bl.a. bevirkede dannelsen af bjergkæderne Alperne og Karpaterne, dannedes bjergene langs massivets kanter. I Krušné hory blev jordskorpebevægelserne fulgt af vulkansk aktivitet, og lavaen bragte bl.a. sølv-, tin- og blyholdige mineraler op til overfladen. De talrige varme, mineralholdige kilder, der er grundlaget for kursteder som fx Karlovy Vary (Karlsbad) og Mariánské Lázně (Marienbad), er et andet tegn på vulkansk aktivitet.

Mellem byerne Plzeň og Prag i den vestlige del strækker de lave Brdy-bjerge sig, rige på især jern-, bly- og sølvmalm, og i Ohře-dalen nordvest for Prag findes store brunkulsfelter. I Sudeterne findes stenkul, forskellige malme og råstoffer til glas og keramisk industri.

Industrien er den vigtigste sektor i Bøhmen og findes hovedsagelig i de store byer i den nordlige del i form af bl.a stål- og maskinindustri samt kemisk industri. Landbruget producerer hvede, rug, majs, sukkerroer, kartofler og humle.

Turismen er et andet vigtigt erhverv, især koncentreret i hovedstaden Prag, i kurbyerne samt på skisportsstederne. Bøhmen er desuden kendt for fremragende øl og udsøgt glas og krystal.

Under det tjekkiske Přemyslidedynasti konsolideredes Bøhmen som et selvstændigt medlem af Det Tysk-romerske Rige. I 1200-tallet bidrog indbudte tyske kolonister til opdyrkningen af Bøhmens skovklædte randområder og til talrige bygrundlæggelser. Landet oplevede en storhedstid i 1300-tallet under Karl 4. af Luxembourg, som udbyggede Prag og grundlagde byens universitet. Under Husitterkrigene (se husitter) i 1400-tallet isoleredes Bøhmen religiøst og politisk, om end uafhængigheden og den tilstræbte trosfrihed bevaredes.

Som reaktion på osmannernes fremmarch valgtes habsburgeren Ferdinand 1. af Østrig 1526 til bøhmisk konge, og under de katolske habsburgere skærpedes konflikten mellem den katolske centralmagt i Wien og de overvejende protestantiske bøhmiske stænder, hvilket i 1618 udløste Trediveårskrigen. Indtil da havde tjekkisk været landets hovedsprog, men med centraliseringen i Habsburgriget og rekatoliceringen i Bøhmen veg det gradvis som kultur- og skriftsprog for latin og siden for tysk. Ligeledes reduceredes Bøhmens autonomi gennem 1700-tallet til en ren formalitet.

Fra begyndelsen af 1800-tallet blev Bøhmen centrum for den tjekkiske nationalbevægelse, og siden skærpedes den nationale kamp i landet mellem tjekker og tyskere. Politisk ønskede tjekkerne autonomi for De Tjekkiske Lande inden for Habsburgriget. Idéen om en selvstændig stat forenet med Slovakiet opstod under 1. Verdenskrig og blev realiseret med Tjekkoslovakiets oprettelse den 28. oktober 1918. Tjekkoslovakiet blev den 31. december 1992 afløst af to selvstændige stater, Tjekkiet og Slovakiet.

• Tjekkiet
• Mæhren
• Schlesien
• bøhmiske brødre
• bøhmisk krystal
• Bøhmen-Mæhren-protektoratet