Charles 3.

Charles blev født 14. november 1948 på Buckingham Palace som det første barn af den daværende tronfølger Elizabeth og hendes mand, Philip. Parret fik yderligere tre børn: Anne, Andrew og Edward.

I februar 1952 døde Charles’ morfar, Georg 6., og hans mor besteg tronen som Elizabeth 2. Dermed blev Charles tronfølger i en alder af tre år. Som fireårig deltog han i sin mors kroningsceremoni i Westminster Abbey.

Som tronfølger blev han automatisk hertug af Cornwall og fik de skotske titler hertug af Rothesay, jarl af Carrick, baron af Renfrew, herre over Øerne (Lord of the Isles) og prins og storforvalter af Skotland. I 1958 gjorde Elizabeth 2. ham til prins af Wales, som er den titel, der traditionelt gives til den britiske tronfølger. Modsat de andre titler sker dette ikke automatisk. Titlen skal gives af regenten, og prinsen af Wales indsættes og krones ved en investiturceremoni. Denne fandt først sted i 1969 og var en kontroversiel begivenhed, fordi der var stærke nationalistiske strømninger i Wales på det tidspunkt, som modsatte sig engelsk herredømme over Wales.

Charles’ barndom er blevet beskrevet som ensom og hård med forældre, der var både fysisk og mentalt fraværende. Modsat andre tronfølgere før ham blev Charles sendt i skole i stedet for at modtage undervisning hjemme. Han startede sin skolegang i London på skolen Hill House i 1956, og året efter blev han sendt på kostskole på Cheam School i Berkshire og senere kostskolen Gordonstoun i Skotland, hvor han ikke trivedes og blev udsat for mobning.

I 1967 begyndte Charles at læse arkæologi og antropologi på Trinity College, Cambridge, hvor han senere skiftede hovedfag til historie. Under sin uddannelse studerede han også walisisk sprog og historie på University College of Wales i Aberystwyth. Dette gjorde han i forbindelse med, at han blev indsat som prins af Wales, da han ville vise det walisiske folk, at han havde respekt for deres land og traditioner.

Han blev den første tronfølger, der fik en universitetsuddannelse, og det var et brud på traditionen, at han ikke gik direkte ind i militæret efter endt skolegang. Mens han læste på Cambridge, begyndte han dog sin militære uddannelse inden for flyvevåbnet, Royal Air Force, og senere gik han også ind i søværnet, Royal Navy. Han afsluttede sin militære karriere i 1976 og har ikke været en aktiv del af militæret siden.

Den unge Charles var en af Europas mest eftertragtede ungkarle og havde ikke travlt med at blive gift. Da han nærmede sig de 30 år, øgedes presset på ham for at finde sig en hustru og sikre arvefølgen.

I 1977 mødte han lady Diana Spencer, som han indledte et forhold til i 1980, efter at have været i en række andre forhold med adelige kvinder, bl.a. Dianas storesøster, lady Sarah. Diana levede op til kriterierne for en kongelig brud, og den 32-årige Charles friede til den 19-årige Diana i 1981 efter omkring seks måneders forhold.

Charles og Diana blev gift den 29. juli 1981 i St. Paul’s Cathedral i London foran 3500 inviterede gæster. Det anslås, at 600.000 tilskuere stod langs ruten, som Diana kørte fra Clarence House til St Paul’s Cathedral. 750 millioner mennesker menes at have fulgt ceremonien i fjernsynet verden over, herunder 28,4 millioner i Storbritannien, og flere endnu lyttede med i radioen.

Charles og Diana fik to børn. William Arthur Philip Louis, kaldet prins William, født den 21. juni 1982, og Henry Charles Albert David, kaldet prins Harry, født den 15. september 1984.

Diana var enormt vellidt af befolkningen, men deres ægteskab var langt fra lykkeligt. Begge parter indrømmede senere at have haft affærer med andre, mens de var gift. Særligt Charles’ forhold til Camilla Parker Bowles, som han havde kendt længe før Diana, var et problem i ægteskabet.

Charles og Diana gik fra hinanden i 1992 og blev endeligt skilt i 1996. Diana døde i en trafikulykke i Paris den 31. august 1997.

Det ulykkelige forhold til Diana kom til at have stor indflydelse på offentlighedens opfattelse af Charles, og hans renommé og folkelige opbakning tog skade af både skilsmissen og forholdet til Camilla Parker Bowles.

Dronning Elizabeth døde den 8. september 2022, og Charles blev konge i samme øjeblik. Han blev officielt udråbt til konge den 10. september. Kroningen fandt sted i Westminster Abbey den 6. maj 2023. Selve ceremonien var som en anglikansk gudstjeneste og bestod blandt andet af, at Charles svor en ed, blev salvet med hellig olie og fik overdraget kongekronen og kronregalierne. Der blev også lagt vægt på hans rolle både som religiøst overhoved og som statsoverhoved. Både kirkelige repræsentanter og medlemmer af kongehuset svor troskab til ham. Camilla blev også kronet, men i en kortere ceremoni. Bagefter kørte kongefamilien i karet til Buckingham Palace og vinkede til folkemængderne fra balkonen.

Kroningen var kortere end tidligere og tilpasset nutidens Storbritannien med flere kulturer og religioner. Den blev set af over 20 millioner i Storbritannien og to milliarder på verdensplan.

Kroningen gav anledning til både fest og protest. Nogle fejrede med gadefester og koncerter. Pubberne havde fået lov til at holde to timer ekstra åbent, og selve kroningsdagen var en fridag i hele landet. Andre, især republikanske grupper, protesterede mod monarkiet og udgifterne. Ifølge officielle tal brugte den britiske stat 72 millioner pund på kroningen, fordelt på ca. 50 millioner pund til selve fejringen og næsten 22 millioner pund til politi og sikkerhed.

Meningsmålinger viste en vis offentlig skepsis, især på grund af de høje udgifter. Kroningen fandt sted midt i en stor økonomisk krise i Storbritannien, den såkaldte "cost of living crisis", altså en leveomkostningskrise. Flere stillede sig derfor uforstående over for, hvordan man kunne bruge flere millioner pund på en kroning, mens almindelige familier måtte vælge mellem at få mad eller varme deres hjem op.

I januar 2024 tog Charles en pause fra sine offentlige pligter, da han skulle behandles for en forstørret prostata. Her fandt man en type kræft, dog ikke prostatakræft. Kongehuset har ikke offentliggjort, hvilken slags kræft der er tale om.

Charles valgte selv at offentliggøre diagnosen for at øge opmærksomheden om kræft, som han også har støttet via velgørenhedsarbejde. Tidligere har han også været åben om sin prostatabehandling, hvilket har øget antallet af mænd, der får undersøgt deres prostata. Han begyndte at arbejde igen i april 2024 efter behandlingen, men i marts 2025 måtte han igen på hospitalet på grund af bivirkninger fra kræftbehandlingen.

Kong Charles deltager aktivt i velgørenhedsarbejde og samfundsdebatter. Hans velgørenhedsarbejde spænder over områder som ungdomsudvikling, miljøbeskyttelse, psykisk sundhed, kultur og international bistand. Han er kendt for sit engagement i forskellige samfundsanliggender og har ofte skabt opmærksomhed ved sine kritiske udtalelser om bl.a. arkitektur, menneskeskabt global opvarmning, alternativ medicin og genmodificeret mad.

I 1976 grundlagde han velgørenhedsorganisationen The Prince’s Trust (nu The King’s Trust), som støtter udsatte unge mellem 11 og 30 år i Storbritannien og internationalt. Den er en af 17 velgørenhedsorganisationer, som han har grundlagt.

Et af hans andre større projekter er anlæggelsen af byen Poundbury. Byen er skabt ud fra idéer fremlagt af Charles i bogen A Vision of Britain (1989), hvor han kritiserede den modernistiske arkitektur, som han mente skæmmede bymiljøer, og foreslog en mere traditionel byggestil.

• det britiske kongehus
• Elizabeth 2.
• Camilla Parker-Bowles
• Diana Spencer