Cornelia de Langes syndrom er en medfødt genetisk sygdom, der er ledsaget af nedsat vækst både før og efter fødslen, særlige ansigtstræk, lille hovedomfang, ofte hørenedsættelse og variabel, oftest moderat til svær udviklingshæmning. Syndromet kan forekomme i flere sværhedsgrader. Ansigtet er karakteriseret af sammenvoksede tætte øjenbryn (synofryse), kort næse, lille hage (mikrognati) og små uregelmæssige tænder. Ansigtstrækkene bliver mindre påfaldende med tiden. Syndromet kan ofte også omfatte forskellige misdannelser af skelet, mave-tarm kanal, nyrer, hjerte, og der er ofte øget kropsbehåring. Sygdommen rammer 1 pr. 10.000-30.000 levendefødte

Faktaboks

Etymologi

Syndromet er første gang beskrevet i 1933 og opkaldt efter den hollandske læge Cornelia de Lange, 1871-1950.

Også kendt som

Syndromet kaldes også Brachman-de-Langes eller de Langes syndrom

Årsag til Cornelia de Langes syndrom

Sygdommen skyldes genforandring i et af de gener, som indgår i cohesin-komplekset, der spiller en regulatorisk rolle ved celledeling og reparation af DNA. Seks gener er indtil videre kendt: NIPBL (70%), SMC3, RAD21, BRD4,SMC1A, og HDAC8, der er lokaliseret på forskellige kromosomer. Flere gener kan blive identificeret i fremtiden. Mere end 99 % af tilfældene er sporadiske, altså forårsaget af nye mutationer og er derfor ikke nedarvet fra forældrene. Sværhedsgraden af symptomer er variabel og kan til dels forklares ved, at der ofte er nogle celler i kroppen med mutationen, og andre celler uden (mosaiktilstand). Diagnosen stilles molekylærgenetisk på klinisk mistanke.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig