Dorte Dahlin er en dansk billedkunstner. Hun er uddannet på Kunstakademiet i København 1978-1984 hos Sven Dalsgaard, Freddie A. Lerche og Hein Heinsen.
Dorte Dahlin tilhører generationen af "unge vilde" malere, der i første halvdel af 1980'erne forsøgte at genoptage det ekspressionistiske maleri på det moderne informationssamfunds betingelser.
Siden har Dahlin beskæftiget sig med paradoksale og springende tid-rum-forhold. Hun udforsker således maleriets evne til at afdække forbindelseslinjer mellem områder, der almindeligvis er adskilt, og til at ophæve vaneprægede måder at kategorisere omverdenen på.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.