Emmy Ball-Hennings var en tysk digter, skuespiller og kabarettist. Hun var født i Flensburg.
Emmy Hennings var omkring 1913 medarbejder ved avantgarde-tidsskrifterne Der Sturm og Die Aktion, desuden optrådte hun i Berlin og München i forskellige kunstnerkabaretter blandt andre Simplicissimus og havde i denne periode tætte relationer til Hugo Ball, Georg Heym, Ferdinand Hardekopf (1876-1954) og Frank Wedekind. I 1915 rejste hun sammen med Hugo Ball til Schweiz.
Emmy Hennings var i 1916 medgrundlægger og aktør i den dadaistiske Cabaret Voltaire i Zürich. I 1920 ægtede hun Hugo Ball og rejste med ham til Italien og senere til kantonen Tessin i Schweiz.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.