HER2 er et protein, der sidder i cellemembranen og er medvirkende til at regulere væksten af normale celler. Nogle kræftsvulster har unormalt høje niveauer af HER2-proteinet, hvilket fremmer cellevækst og medfører, at svulsten vokser hurtigere.
Faktaboks
- Etymologi
-
HER2 er en forkortelse for engelsk human epidermal growth factor 2
Der er udviklet lægemidler i form af antistoffer, som kan binde sig til HER2-proteinet og hæmme funktionen eller medbringe cytotoksiske molekyler, mens andre lægemidler kan bremse virkningen af signalmolekyler, som formidler virkningen af HER2. Dermed bremses kræftcellernes vækst. Disse medikamenter har især stor betydning ved behandling af nogle undertyper brystkræft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.