mammografi

Til mammografi anvendes specielle røntgenrør, der giver "bløde" røntgenstråler med spænding på mindre end 40 kV. Med samtidig kompression af brystvævet kan man fremstille selv meget små tæthedsforskelle i brystvævet. Billedkvaliteten er afgørende for den diagnostiske sikkerhed, og der er strenge kvalitetskrav til film og fremkaldelse.

Personen undersøges siddende eller stående. Brystet, der undersøges, klemmes let mellem to plader. Ved almindelig undersøgelse tages der normalt billeder i tre plan, mens der ved screening tages billeder i to plan. Ultralydsundersøgelse af brysterne er et vigtigt supplement til mammografi for at skelne visse ondartede svulster fra godartede cyster. Mammografi udføres på de fleste røntgenafdelinger. Selve undersøgelsen udføres af radiografer. Radiologer med særlig kompetence tolker røntgenbillederne og sammenholder evt. med resultaterne fra ultralydsundersøgelsen.

Mammografi kan skelne hud, underhud, bindevæv, mælkegange, kirtelvæv og sygdomsprocesser i de forskellige væv. Kirtelvævet, der findes mellem den overfladiske og dybe bindevævshinde, består af 15-20 lapper, der drænes af hver sin mælkegang. Mælkegangene aftegnes stråleformet mod brystvorten.

Det normale mammografibillede (mammogrammet) varierer med alder og under graviditet. Hos kvinder før overgangsalderen er der ofte rigeligt kirtel- og bindevæv, hvilket vanskeliggør tolkningen af mammogrammerne. Hos kvinder efter overgangsalderen er kirtelvævet næsten helt erstattet af fedtvæv og sygdomsprocesser er lettere at identificere.

Det typiske mammografifund ved brystkræft er en uregelmæssig fortætning med stjerneformede udløbere og småforkalkninger, hvilket ses hos 60-70 procent af dem med brystkræft. Hudfortykkelse og indtrækninger forstærker mistanken om ondartet sygdom. Forkalkningerne kan være det eneste røntgenfund og kan findes længe før svulsten kan mærkes ved almindelig klinisk undersøgelse. 80-90 procent af brystkræftsvulster, der opdages på et så tidligt stadium, har ikke spredning til lymfeknuder i armhulerne. Prognosen er derfor langt bedre end for større svulster.

Mammografi udføres i flere situationer, blandt andet hvis en person:

• har uklare brystsymptomer uden kliniske fund
• har mange slægtninge, der har haft brystkræft
• har blodig, grønlig eller pus-sekretion fra brystvorten
• skal have kontrolundersøgt det tilbageværende bryst efter brystkræft
• har kræftspredning, og der er mistanke om primær svulst i brysterne
• har usikre palpationsfund, der skal undersøges nærmere
• skal til rutinemæssig mammografi

Risikoen for brystkræft stiger fra 50-års alderen, og i Danmark tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år screening hvert andet år. I Danmark har man screenet for brystkræft siden 2009. Screeningsundersøgelsen består af en mammografiundersøgelse af begge bryster, hvor der tages to billeder pr. bryst. Da mammografiundersøgelsen kan vise mindre knuder end kvinden selv kan mærke, er det muligt at opstarte udredning tidligere og derved fange kræfttilfælde i tidligere stadier. Behandlingsmulighederne er bedre ved tidlige fund.

Deltagelse i screeningsprogrammet nedsætter derfor risikoen for at dø af brystkræft. Følger 50-årige screeningsprogrammet i 10 år vil 5 ud af 31 kvinde undgå at dø af brystkræft. For 60-årige er tallet 14 ud af 40.

• brystkræft
• screening