Hoptrup Kirke

Kirken er en korskirke bestående af et romansk skib i granitkvadre og seks gotiske tilbygninger, nemlig en østforlængelse, en vestforlængelse, to korsarme, et sakristi og et våbenhus. Øverst på kirken sidder en tagrytter, altså en lille tårnlignende konstruktion.

Af den ældste romanske del af kirken er kun skibet bevaret, mens de mange tilbygninger også er ændret noget senere og derfor er svære at datere.

Alle kirkens tilbygninger er bygget i en blanding af kvadersten, rå kampesten og genbrugte sten fra ældre romanske bygningsdele, bortset fra våbenhuset syd for skibet, som er af munkesten. Våbenhuset er indvendigt usædvanligt dekoreret med vægblændinger. Våbenhusets vestmur er påfaldende tykkere end østmuren. Dette skyldes, at der i den nordlige del af vestmuren findes et lille rum med tøndehvælv der sandsynligvis har været anvendt som benhus, dvs. en mindre bygning, hvor opgravede knogler blev samlet.

Den oprindelige romanske kirke har muligvis haft en apsis og helt sikkert et kor, som begge måtte vige for østforlængelsen. Forlængelsen består af to fag og blev kort efter opførelsen hvælvet over.

Sakristiet nord for østforlængelsen har over sig et ottedelt hvælv og har tidligere haft en kamin.

Korsarmene, altså de to sidebygninger cirka midt på kirken, har spor efter vinduer, der nu er tilmurede. De er forbundet med skibet gennem nogle ret uregelmæssige rundbuede arkader.

Vestforlængelsen er interessant, da den muligvis er tænkt som den nederste del af et aldrig fuldført tårn. I 1711 var kirkens klokke i hvert fald ophængt på vestgavlen. Da klokken er støbt i 1476, kan det tænkes, at vestforlængelsen er fra samme tid.

Over kirken findes der som sagt en tagrytter, som er opført af egetømmer og har et lille spir. Det præcise opførelsestidspunkt er ukendt, men tagrytteren må være opsat mellem 1711 og 1783, da klokken i 1711 stadig hang på kirkens vestgavl, og 1783 var det år, hvor tagrytteren første gang blev omtalt. Indtil 1843 fandtes der en opgang til tagrytteren nord for kirken.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men i 1897 blev der opdaget spor efter en enkel, sengotisk dekoration på hvælvene og på korsarmenes vægge. Mellem 1899 og 1903 blev disse gotiske rester opmalet og suppleret, men er siden 1944 igen overkalket.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som har en glat kumme men en interessant fod, der foruden fire menneskehoveder på hjørnerne er udsmykket med runeindskriften ”ᛁᛘᛁ”, altså ”Imi”, navnet på manden, der må have hugget fonten.

Kirkens gamle alterbord blev nedbrudt i 1843, fordi det lå skævt i forhold til midtgangen, og blev genopbygget tættere på østvæggen af de gamle munkesten.

Altertavlen er i renæssancestil og stammer fra perioden 1610-1620. Det øverste maleri på tavlen er originalt og forestiller Kristus på korset. De øvrige malerier er fra 1773 og forestiller fra venstre mod højre evangelisten Paulus, den sidste nadver og Moses.

Kirkens prædikestol er fra kort før år 1700, muligvis 1692, og er udført på et værksted i Flensborg. Den blev ret omfattende ændret i 1772. Stolen består af fem fag og er særdeles rig på figurer, som udsmykker hovedfagene.

I kirken findes en række gravminder, herunder en præsterækketavle, der tidligere har fungeret som epitafium (dvs. en flot udskåret mindetavle over en eller flere afdøde uden tilhørende grav). Dertil findes der en mindetavle af sort marmor over en degn fra 1870. I sydkapellet findes der en gravkælder fra renæssancen, hvor der tidligere var adgang til gennem en lem i sydgavlen og en indgang bag prædikestolen. Disse er i dag muret til.

Kirkegården, som er udvidet en del mod nordøst i nyere tid, er omgivet af et dige af rå og kløvede kampesten. Mod øst findes en køreport, og i syd, vest og nordvest er der fodgængerlåger. Lige syd for kirken, på den anden side af vejen, blev der i 1905-1906 anlagt en annekskirkegård med kapel, men i dag er den næsten helt uden gravsten.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Haderslev Kommune

• Danmarks Kirker
• Hoptrup Kirke på sogn.dk
• Hoptrup Kirkes hjemmeside