Jeppe på Bjerget

Stykket åbner med en monolog af Nille, hvor hun skælder ud over sin fordrukne mand, Jeppe. Med trusler om pisk sender hun Jeppe ud efter to pund grøn sæbe. På vej til byen kan han ikke modstå fristelsen til at gå på kro, hvor han drikker pengene op. Døddrukken finder baronen og hans følge ham sovende på vejen. Her opstår ideen til intrigen: At lægge Jeppe i baronens seng og klæde ham som baronen, drikke ham fuld for derefter at give ham hans hverdagstøj på og placere ham i møddingen.

Til sagte musik vågner Jeppe i baronens seng med ordene "Drømmer jeg eller er jeg vågen?". Han er i tvivl om, hvorvidt han er vågen eller sover, død eller levende. Forklædningskomedien sættes i gang, og alle agerer som om Jeppe er herremand og blot har drømt, at han var bonde.

Jeppe sidder nu ved baronens bord, og selvom han agerer bondsk, foregiver alle, at han er baronen. Jeppe er lærenem, og falder han i, kalder han det selv for "bondegriller". Da han konfronteres med de for en bonde høje lønninger og gaver, han har givet, beslutter han, at det må have været i drukkenskab, og at gaverne skal gives tilbage. Det eskalerer i en grad, så han kræver ridefogeden og dennes syv børn hængt. I et forsøg på at tale Jeppe fra hængningerne, præsenteres han for ridefogedens kønne kone og fabler om polsk dans.

Akten slutter med, at Jeppe falder i søvn, og baronen præsenterer den første morale: "Nu har vi spillet vundet, men vi havde selv nær blevet mest narret; thi han havde i sinde at tyrannisere over os, hvorudover vi enten måtte have fordærvet historien eller ladet os ilde medhandle af denne grove bonde, af hvis opførsel man kan lære hvor tyranniske og hovmodige slige folk bliver der af skarnet i en hast kommer til stor ære og værdighed."

Jeppe vågner nu op på møddingen, hvor Nille finder ham og truer med at myrde ham. Han hentes imidlertid til en fingeret rettergang for ulovlig indtrængen på baronens domicil, der ender med, at han dømmes til hængning.

Jeppe hænger sovende i galgen. Nille angrer, lige indtil Jeppe vågner op: Så ønsker hun ham død og prygler ham. Den fingerede dommer benåder Jeppe, lover at hjælpe ham mod Nilles prygl i fremtiden og giver ham det dobbelte beløb af, hvad han allerede har drukket op, for at han kan gå ud og drikke en skål. Den skål tager Jeppe straks på kroen. En gæst kommer ind og fortæller om den spøg, baronen har lavet med en "Jeppe på Bjerget", hvorpå Jeppe lusker skamfuld bort.

Stykket ender med, at baronen igen kommer på scenen med en afsluttende morale på vers om, hvor let det er at blive en tyran.

I en barokteater-forståelse er stederne flydende, og derfor var det et markant skift i opførelseshistorikken, da instruktøren William Bloch i 1903 transformerede universets flydende og også ulogiske elementer i ultrarealistisk retning, der inkluderede levende svin på scenen (der dog måtte opgives). Denne opførelseshistorik – og logik – har i høj grad præget 1900-tallets iscenesættelser. Blochs version og modifikationer heraf var at finde i Det Kongelige Teaters repertoire frem til 1950.

I 1993 samarbejdede teaterforsker og dramaturg Bent Holm og instruktør Asger Bonfils om en opsætning af Jeppe på Bjerget på Aarhus Teater med den dengang kun 28-årige Jens Albinus i titelrollen. Igennem en nærlæsning af teksten og dens symbollag, åbnede iscenesættelsen for en ny tolkning af klassikeren, der tog højde for de modsætninger og metaforiske lag, der lå i teksten herunder polerne himmel og helvede og drøm og virkelighed.

I 2025 havde både Det Kgl. Teater og Aarhus Teater premiere på hver deres version af Jeppe på Bjerget, der begge spillede for udsolgte huse. På Det Kongelige Teater havde man valgt at tilsætte en prolog til Holbergs originale tekst. Prologen blev leveret af komiker og musiker Frederik Cilius, der spillede rollen som Jeppe og italesatte sine egne performative identiteter. Iscenesættelsen omskrev ikke Holbergs morale, hvor der ingen udvej er for Jeppe, men udmærkede sig ved at være centreret omkring Fredrik Cilius.

På Aarhus Teater opsatte man Christian Lollikes gendigtning af Jeppe på Bjerget, der oprindeligt havde premiere på Nationaltheatret i Oslo i 2023. I denne version var Jeppes soldaterbaggrund trukket frem, Nilles utroskab udskiftet med prostitution, og baronen og hans lakajer gjort til samtidskunstnere, der igennem kunsteksperimenter undersøger 'fastlåsthed i underkuende identitetskategorier'. Man bevæger sig imellem en nutid og en fiktionstid, der gør det muligt at sende Jeppe tilbage i tiden, til baronens seng og ud i et westernunivers. I denne version, der også er befolket af zombier, ender Jeppe med at blive udstillet på fjernsyn, og baronens slutmonolog, er gjort til en refleksion over samtidskunsten. Der sættes et punktum med Jeppe, der skyder alle medvirkende, der drømmeagtigt vågner op igen og igen.

Jeppe på Bjerget er en del af kulturkanon for scenekunst.