Kuala Lumpur

Kuala Lumpur blev etableret i 1850'erne som kinesisk tinmineby i Selangorsultanatet, under det britiske kolonistyre i Britisk Malaya. Områdets strategiske placering, hvor floderne Klang og Gombat mødes, gjorde det ideelt til udvinding og udskibning af tin. Byens navn betyder således 'mudret flodmunding' eller 'sammenløb' på malajisk.

I 1880 gjorde briterne Kuala Lumpur til Selangors hovedstad. I 1895 dannede Selangor og tre andre delstater De Forenede Malajstater, som kom under fælles britisk koloniadministration, og Kuala Lumpur blev til forbundshovedstad.

I 1974 blev byen til et føderalt territorie under forbundsregeringens myndighed, og den administreres direkte under den føderale regering.

Siden 2. Verdenskrig er byen vokset hastigt. Af frygt for kommunistisk guerillavirksomhed blev omegnens kinesiske befolkning i årene efter krigen genbosat i kontrollerede landsbyer i byens udkant. Disse blev senere sammen med områdets malajlandsbyer integreret i byen. I 1950'erne voksede byen vestpå mod Klang i forbindelse med opbygning af forbrugsvareindustri. Det har betydet en gradvis ændring af byens befolkning, som siden tiden som tinmineby primært havde været kinesisk.

De forskellige faser i byens udvikling afspejles i dens mange arkitektoniske udtryk: tinbaronernes pragtvillaer, malajhuse på pæle, kinesiske boder, moskeer og templer, monumentale kolonibygninger og moderne skyskrabere. Meget af det oprindelige gamle Kuala Lumpur fra før, industrialiseringen tog fart i 1970'erne, forsvinder med rivende hast som følge af byens hastige udvikling. Det samme gør den uformelle sektors småhandlende og gadeservice.

Kuala Lumpur er landets kommercielle og finansielle center, ikke mindst på grund af byens havn, Port Klang, som ligger ca. 40 km øst for byen ved Malaccastrædet mellem de to store handelshavne i Penang og Singapore.

Efter at industrialiseringen for alvor tog fart i 1970'erne, blev der skabt en egentlig erhvervs- og boligkorridor mellem Kuala Lumpur og Klang med nye arbejdskraftintensive virksomheder, især inden for elektronik.

I Kuala Lumpurs gamle bycentrum findes nogle af verdens højeste kontorbygninger. Den højeste bygning er Merdeka 118 på 678,9 meter fra 2023. Det er officielt verdens anden højeste bygning efter Burj Khalifa i Dubai. De ikoniske tvillingetårne, Petronas Towers på 451,9 meter, var i 1998-2004 verdens højeste bygninger, og de er stadig verdens højeste dobbelttårne. Kuala Lumpurs tredjehøjeste skyskraber er The Exchange 106 på 445,5 meter. De himmelstræbende bygninger signalerer regeringens mål: at gøre Kuala Lumpur til et regionalt finanscenter på linje med Singapore og Hong Kong.

De trafikale problemer i Kuala Lumpur er vokset i takt med byfornyelsesprocessen. Siden 1990’erne er der blevet investeret i offentlig transport, så det meste af byen er forbundet med oplandet via metro, nærbane og toglinjerne MRT (Mass Rapid Transit), LRT (Light Rail Transit), and KTM (Komuter). De er tilsluttet en højhastighedsjernbane, der forbinder Kuala Lumpur med byens nye internationale lufthavn (KUL), der blev åbnet i 1998 og siden er udbygget.

• Malaysia
• Malaysias historie
• Asiens hovedstæder