Singapore

Singapore hørte frem til 1500-tallet under forskellige regionale magter. Frem til begyndelsen af 1800-tallet var området del af Johor-sultanatet i Malaysia. Portugal underlagde sig delvist området i 1500-tallet, og i 1600- og 1700-tallet dominerede Holland, dog uden egentlig kolonisering.

I 1819 grundlagde Stamford Raffles en britisk handelspost i Singapore, og i 1824 annekterede briterne området mod betaling. I 1826 blev Singapore del af Straits Settlements sammen med Penang og Malacca i den britiske koloni Malaya, det nuværende Vestmalaysia. Det blev en kronkoloni i 1867. Under britisk overhøjhed blev Singapore et internationalt trafik- og handelsknudepunkt, og militært støttepunkt i Det Britiske Imperium. Koloniens storhedstid varede frem til Japans besættelse af Singapore i 1942-1945 under 2. Verdenskrig. Singapores fald i 1942 udgør stadig et nationalt traume.

Storbritannien genbesatte Singapore i 1945 efter Japans overgivelse. Med dannelsen af Den Malajiske Union i Malaysia i 1946 blev Singapore udskilt som selvstændig kronkoloni. I 1955 fik Singapore begrænset selvstyre, og partiet People’s Action Party (PAP) blev dannet. Singapore opnåede fuldt selvstyre i 1959, hvor PAP, ledet af Lee Kuan Yew, vandt valget. PAP har siden domineret Singapores politik. I 1963 tiltrådte Singapore sammen med de tidligere britiske kolonier Malaya, og Sabah og Sarawak på øen Borneo, den nye føderation Malaysia.

Ideologiske forskelle og etnopolitisk strid mellem PAP og UMNO, det dominerende malajiske parti i Malaysia, førte i 1965 til, at Singapore blev tvunget ud af Malaysia-føderationen. Singapore har siden været en selvstændig republik. Efter 31 år på posten trådte Lee Kuan Yew i 1990 tilbage som premierminister og blev afløst af Goh Chok Tong. I 2004 blev Lee Kuan Yews søn Lee Hsien Loong premierminister. Han blev efter 20 år afløst af Lawrence Wong i 2024.

• Læs mere om Singapores historie

Singapore ligger 137 kilometer nord for Ækvator og har tropisk klima med en gennemsnitlig døgntemperatur på 26-27° året rundt; højeste temperatur målt er 36,8°. Øen ligger i Sydøstasiens ækvatoriale monsunbælte, hvor årstiderne bestemmes af relativ regnmængde. Det regner mest under nordøstmonsunen fra november til marts, og mindst under sydvestmonsunen fra maj til september. Der falder gennemsnitligt 2400 millimeter regn årligt. I 2022 faldt der over 3000 millimeter. I Danmark falder der ca. 770 millimeter regn årligt.

Singapore dækker 734.3 km², hvoraf kun 1 % er opdyrket, primært på grund af landmangel til at huse befolkningen samt erhverv. Jorden er generelt ufrugtbar og udpint og uden nævneværdige råstoffer. Trods store regnmængder er især adgang til vand en udfordring, og 60 % af ferskvandsforsyningen importeres fra Malaysia. Vand kommer også fra afsaltning af havvand i fem store anlæg.

Landets naturlige vegetation er regnskov, men der er ikke meget tilbage af den oprindelige natur. Den findes kun bevaret få steder, blandt andet i naturreservatet rundt om øens højeste punkt, Bukit Timah (164 m). Oprindelig flora og fauna findes også i landets botaniske og zoologiske haver. Et tæt net af vandløb afvander hovedøen, og flere vandløb udmunder mod nord og vest i mangrovesumpe.

Singapores sidste tiger blev nedlagt i 1924, og de største tilbageværende pattedyr er makakaber, plumplorier og skældyr. Fuglelivet er rigt og varieret med omkring 400 arter. Som i alle tropiske områder er der mange insekter, blandt andet over 300 sommerfuglearter, og insektbårne sygdomme som denguefeber er i vækst. Firben, gekkoer og slanger som pyton og kobra er udbredte. Levende koralrev findes ved de sydlige småøers kyster.

• Læs mere om Singapores geografi

Singapore er med over 8000 indbyggere pr. km² et af verdens tættest befolkede lande; i Danmark er der 138 indbyggere pr. km². Af de knap 6 millioner indbyggere er de 3,6 millioner singaporeanske statsborgere. En stor midlertidig arbejdsstyrke udgøres blandt andet af tjenestepiger, bygningsarbejdere samt højtlønnede eksperter. 100 % af befolkningen bor i byer, og 77 % bor i statsopførte lejligheder.

Singapore har en etnisk sammensat befolkning med ca. 74 % kinesere, 13,5 % malaysiere, 9 % indere og 3,5 % andre etniske grupper. Befolkningstilvæksten er på 1,04 fødsler pr. kvinde. Den forventede levealder på 84 år er blandt verdens højeste (2022).

Singapore er unik i Sydøstasien, fordi befolkningen næsten udelukkende er ikke-oprindelig. Singapore i 1800-tallet var et samfund af primært mandlige migranter og immigranter; i 1881 var der ca. 72.000 kinesiske mænd, hvoraf mange arbejdede under kummerlige, slavelignende forhold, og ca. 14.000 kinesiske kvinder.

I 1930'erne indførte briterne begrænsninger på den massive migration af mænd fra Kina til Singapore. Der var ingen begrænsning på kvindelig migration, og tusindvis af kinesiske kvinder ankom i 1930'erne og 1940'erne. Disse ”Singapores mødre” var med til at omdanne Singapore fra et migrant- til et immigrantsamfund, fra ’syndens by’, hvor man kunne købe alt, hvad hjertet måtte begære, til et reguleret samfund med lov og orden.

Singapores befolkning i det 21. århundrede bærer præg af en effektiv befolkningspolitik, der for at reducere tårnhøj befolkningstilvækst endte med at skabe negativ tilvækst. Behov for arbejdskraft drev den tredje store immigrationsbølge til Singapore: fra 1985 til 2015 voksede befolkningen fra 2,7 til ca. 5,5 millioner. Ifølge landsfaderen Lee Kuan Yew er "Singapores eneste naturressource" dets folk og deres arbejdsmoral.

Singapore er et regionalt finans-, forretnings- og shippingcenter såvel som shoppingcenter, og det har højteknologisk produktion. Landet havde i 2023 verdens næsthøjeste bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger. Økonomisk udvikling omdannede Singapore fra 1800-tallets strategiske frihandelscenter til 1900-tallets handels- og finanscenter og forsvarscenter. I 2000-tallet har Singapore fokus på innovation og entreprenørskab, men har også mere ulige vækst.

Singapores økonomiske politik er sammenvævet med politiske tiltag. Singapores model for økonomisk udvikling – liberal kapitalisme og u-liberalt demokrati, der var succesfuldt i 1900-tallet – kræver ifølge regeringen nytænkning i det 21. århundrede. Fokus er på frihandelsaftaler, multinationale selskaber og på forholdet til USA som modvægt til Kina og Indiens øget økonomiske og geopolitiske magt i regionen. Singapore søger at placere sig som neutral allieret af både Kina og USA.

Singapores forfatning er fra 1965, da landet blev selvstændigt. Den lovgivende magt ligger hos etkammerparlamentet med 98 medlemmer, hvoraf 87 er direkte valgt og 11 er nominerede fra oppositionspartier og politisk uafhængige, som repræsenterer Singapores lokalsamfund (2024).

Singapores regering søger at være national samlingskraft med en model for etnisk harmoni, der hviler på økonomisk udvikling og velstand, med offentlige og billige boliger til alle, for at imødekomme boligmangel og skabe integration mellem befolkningsgrupperne. To års national værnepligt for alle mænd anses også for at skabe loyalitet til Singapore.

Staten støtter engelsk som fællessprog og i stigende omfang mandarin, Kinas officielle sprog, blandt andet for at facilitere handel med omverdenen. Kinas voksende politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse i Singapore ses også i det stigende antal velhavende kinesiske tilflyttere, der presser nogle af verdens højeste ejendomspriser yderligere op.

Singapore er også kendt for sine mange regler og forbud. Forhold, der ikke anses for strafbare i Danmark, kan resultere i høje bøder, stokkeslag og fængsel. Der er forbud mod at tygge tyggegummi, spytte og smide affald på offentlige steder, og indfører man for eksempel snus eller e-cigaretter, risikerer man høje bøder eller fængsel. Narkotikabesiddelse selv i små mængder udløser hårde straffe, og ved skærpede omstændigheder dødsstraf.

• Læs mere om Singapores forfatning, Singapores sociale forhold, Singapores økonomi

Singapores kulturelle mangfoldighed er et af landets mest karakteristiske kendetegn. Singapores immigrantarv, ofte kaldet CMIO ("Chinese, Malay, Indian and Others”) – kinesere, malajer, indere og andre – har skabt tre kulturelle hovedstrømme. Kulturelle hotspots som kinesiske Chinatown, malajiske Kampong Glam og indiske Little India er fokus for Singapores mange årlige kulturelle og religiøse fejringer.

Singapores kulturelle diversitet omtales gerne som rojak ("blandet" på malaj), en lokal salat med kinesiske og malaj ingredienser. Et centralt tema i Singapores historie siden 2. Verdenskrig har været at skabe en fælles national identitet, og netop Singapores ekstremt mangfoldige madkulturer opfattes som national identitet i aktion.

Der er stor religionsdiversitet i Singapore. Befolkningsgrupper kategoriseret som kinesiske er overvejende buddhister og en mindre del taoister (inkluderer traditionelle kinesiske religioner). Malajiske grupper er næsten udelukkende muslimer, og blandt indiske grupper dominerer hinduer. Der er kristne og muslimske mindretal blandt kinesiske og indiske befolkningsgrupper samt andre befolkningsgrupper, som primært er kristne. En femtedel af befolkningen angiver, at de ikke er religiøse.

Uddannelse er højt prioriteret i Singapore, og under 2,5 % af befolkningen er analfabeter (2021). Børn går i gratis grundskole i seks år, hvor de undervises på engelsk, men også skal lære et af de tre andre officielle sprog, mandarin, malajisk eller tamil. Singapore har formået at skabe et effektivt tosproget skoletilbud, hvor elevernes modersmål principielt er ligestillet med engelsk.

Sekundærskolen med akademiske eller erhvervsfaglige spor varer i 4 til 6 år, eventuelt efterfulgt af 1 til 3 års postsekundær uddannelse. Der er seks offentligt finansierede akademiske og tekniske universiteter, hvoraf National University of Singapore er det største. Flere internationale, primært amerikanske, universiteter tilbyder undervisning og efteruddannelse i Singapore.

• Læs mere om Singapores arkitektur og museer, Singapores massemedier, Uddannelse i Singapore

Singapore har fire officielle sprog, mandarin, malajisk, tamil og engelsk, fordi befolkningen officielt bliver opdelt i fire etniske kategorier: kinesere, malajsiere (inkluderer folk fra Malaysia og Indonesien), indere (inkluderer folk fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka) og andre etniske grupper (inkluderer folk fra Europa, Japan, Filippinerne og Vietnam).

Malajisk er officielt det nationale sprog, og det bruges ligesom engelsk som kommunikationsmiddel mellem de forskellige etniske grupper. Engelsk er efter kolonitiden fortsat med at være landets administrations-, undervisnings- og handelssprog. Mandarin, Kinas officielle sprog, vinder dog frem, og promoveres kraftigt af staten.

Singapores sproglige diversitet afspejles i det sprog, der oftest tales hjemme. Engelsk var i 2020 det mest udbredte med 48,3 %, efterfulgt af mandarin med 29,9 %, malajisk med 9,2 %, andre kinesiske dialekter med 8,7 %, tamil med 2,5 % og andre sprog med 1,4 %. De fleste indbyggere i Singapore kan begå sig på mere end ét sprog.

Singaporeaneres forskellige sprog og dialekter afspejler, hvor de eller deres forfædre kom fra. Blandt kinesere dominerer mandarin, men der tales stadig indbyrdes uforståelige kinesiske dialekter som hokkien, kantonesisk, teochew og hakka. Omkring 40 % af Singapores kinesiske befolkning stammer fra Fujianregionen, og ca. 30 % kommer fra Guangdongregionen i Kina.

Blandt malajerne er der ikke stor sproglig variation. Det er der i den indiske befolkningsgruppe, hvor der tales diverse sprog og dialekter fra Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka.

• Læs mere om Singapores sprog

Danmark og Singapore har en lang tradition for samhandel. I 2023 udgjorde Singapore Danmarks 12. største eksportmarked, med eksport for 40,3 milliarder kroner, der svarer til 2,1 % af Danmarks samlede eksportindtægter. Danmark investerede direkte i Singapore for 103,4 milliarder kroner og importerede vare- og tjenesteydelser for 52,2 milliarder kroner, eller 3,1 % af Danmarks samlede import. I 2019 indgik EU en frihandelsaftale med Singapore.

Som storhavn og trafikknudepunkt for den danske linjetrafik til Asien fik Singapore i 1985 en dansk sømandskirke. Den hører under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), der varetager kirkelig betjening og kulturelt fællesskab af danskere og dansksindede, der bor udenfor Danmarks grænser. Sømandspræsten har såvel en landmenighed i Singapore som en sejlende menighed ombord på de store containerskibe, der ankommer til havnen. Kirken tilbyder hjemmebesøg til søs blandt andet til danske søfarende, der er påmønstrede på skibe i de ca. 12 uger, den faste rutefart mellem Nordeuropa og Sydøstasien tager ud og hjem.

Singapore er et shoppingparadis og madmekka, som tiltrak 13,61 millioner besøgende i 2023, men for en del danskere er Singapore blot et transitstop på vej mod andre dele af Asien. De kan så nyde opholdet i Singapores internationale Changi Airport, der er blevet kåret som verdens bedste lufthavn gennem flere år.

• Sydøstasien
• Malaysia
• lande i Asien