Faktaboks

Leonora Christina Skov

Christina Skov

Født
31. maj 1976, Helsinge
/Politikens forlag.
Licens: Politikens forlag

Leonora Christina Skov er en dansk forfatter, litteraturkritiker og debattør. I 2005 blev hun magister i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med en afhandling om Frankenstein, gotisk litteratur, feminisme og queerteori. Disse temaer præger hendes forfatterskab og anmeldervirksomhed (først på Politiken, senere Weekendavisen).

I 2010 blev Skov tildelt Statens Kunstråds treårige arbejdslegat.

Kritik af manglende ligestilling

I 2002 udgav Skov antologien De røde sko – feminisme nu med tredive bidrag, der alle kritiserer forestillingen om, at Danmark har opnået ligestilling mellem kønnene. Hun blev set som talerør for en ny generation af unge, vrede feminister, hvis kritik også omfatter heteronormativitet. Skov har ofte ytret sig skarpt, polemisk og idiosynkratisk i offentligheden. Røde sko blev sammen med kjoler, rød neglelak, og rød læbestift del af hendes offentlige person.

Gotik, misbrug og patriarkatskritik

Gotiske genretræk findes i debutromanen, Rygsvømmeren fra 2003. En ung, gådefuld kvinde ankommer til en skummel præstegård for at passe tvillingerne Adam og Alba, der er holdt op med at tale. I løbet af roman afsløres diverse former for børnemisbrug, især begået af voksne mænd, og også guvernanten har lig i lasten og fortidsknuder, som langsomt optrævles i løbet af den lyriske, drømmeagtige fortælling. Ved slutningen begynder Alba atter at tale, og diverse uhyggelige sandheder og afsløringer kommer for en dag.

Gåder og traumer

Den efterfølgende roman, Champagnepigen fra 2007, er fortalt i et anderledes lettilgængeligt og realistisk sprog, men fokuserer atter på modsætninger mellem overfladisk harmoni og succes og dybereliggende dysfunktion og traumer. Et tilsyneladende velfungerende par viser sig at dække over frygtelige overgreb, som optrevles dramatisk. Afsløringen af blandt andet børnepornografi får fatale konsekvenser.

Silhuet af en synder

Gotikken udvikles til fulde i den underholdende, skrækromantiske pastiche, Silhuet af en synder, en historisk roman, der foregår i 1941. Det vrimler med spøgelser, fortrængte familiehemmeligheder og genfundne manuskripter på familiegodset Liljenholm. Som genren foreskriver optræder sindssyge, mord, mystik, uhygge, og masser af queer seksualitet, og der er eksplicitte referencer til Karen Blixens Seven Gothic Tales/ Syv fantastiske Fortællinger.

Mandlig narcissime

Kunstnerverdenen og selvoptagede mandlige forfattere kritiseres i romanen Førsteelskeren fra 2012 og i kriminalromanen Hvor intet bryder vinden fra 2015. Sidstnævnte er en ferm, underholdende og lettilgængelig genskrivning af den britiske kriminalforfatter Agatha Christies bestseller And Then There Were None fra 1939. I Skovs version ender syv selvoptagede kunstnere på den fiktive "Stormø" i Vesterhavet, hvorefter de en efter en gådefuldt forvinder. Som så ofte hos Skov dækker de alle over traumatiske forhistorier.

Forældresvigt og homofobi

Skovs publikumsgennembrud fandt sted i 2018, da hun kastede sig ud i en ny genre, autofiktion, med den medrivende roman, Den, der lever stille. Romanen beskriver intenst og sansemættet en ung piges kærlighedsløse og dysfunktionelle barndom hos manipulerende, kontrollerende, homofobe og normfikserede forældre på Bymosevej i Helsinge i Nordsjælland og hendes forgæves søgen efter deres anerkendelse.

Romanen beskriver en succeshistorie, hvor den ulykkelige og ensomme, alt for velopdragne Christina forlader den lille by for at studere litteraturvidenskab i København og skifter navn til det mere glamourøse Leonora, der i modsætning til den ulykkelige moder leder et alt andet end stille liv.

Ung kvinde i mandeverden

Da Leonora springer ud som lesbisk, slår forældrene hånden af hende, og kun langsomt genoptages kontakten. Da moderen udvikler kræft, giver hun datterens homoseksualitet skylden, og Leonora må på egen hånd genopfinde sig selv med en levedygtig identitet.

Moderens død bliver et middel til at konfrontere fortidens traumer i fuld offentlighed, og det litterære karaktermord og den massive læserstyring retfærdiggøres af forfatterens behov for terapi og for at dele sin historie. Romanen blev en bestseller og indbragte Skov De Gyldne Laurbær, MARTHA-prisen, og en række andre priser. Romanen nuancerede offentlighedens billede af forfatteren som andet og mere end en ung, vred, skråsikker feminist.

Skov anvender de nye medier, især Instagram, til at supplere sin historie på flere platforme, og hun har mange følgere.

I 2021 udkom fortsættelsen, Hvis vi ikke taler om det, der fokuserer på Skovs vanskelige vej mod at blive forfatter i en sexistisk forlagsverden, hvor det kan være svært at sætte grænser.

Året efter udgav Skov fagbogen Med på en lytter – en rejse i lytningens univers med hustruen Annette K. Nielsen som hovedforfatter.

Den, der lever stille blev i 2023 filmatiseret af Puk Grasten.

Forfatterskabet er oversat til en række sprog som tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig