Lincoln

I romersk tid blev der i 43 e.Kr. anlagt en militærlejr. Under kejser Domitian anbragtes romerske veteransoldater i området, og byen ophøjedes til koloni under navnet Lindum.

I angelsaksisk tid var Lincoln et betydeligt og i perioder landets næstvigtigste møntcentrum og bispesæde for Lindsey. I vikingetiden var Lincoln en af Femborgene; bispesædet blev nedlagt, men snart igen oprettet, og efter den normanniske erobring byggede Vilhelm 1. Erobreren en borg på stedet, ligesom Lincoln fik en af Englands fineste normanniske domkirker, påbegyndt i 1086.

Uldhandelen gjorde Lincoln til en velstående by i middelalderen, og i 1800-t. udvikledes en betydelig fabrikation af landbrugsmaskiner.

blev opført 1192-1280 og er et lærestykke i udviklingen af engelsk gotik. Dele af en over 100 år ældre normannisk kirke er dog bevaret i bl.a. den lange skærmfacade mod vest; det stjernehvælvede skib er opført efter 1239 i Early English-stil, det skulptursmykkede kor, Angel Choir, 1255-80 i decorated style. Tværskibets rosevinduer med glasmalerier, Domprovstens Øje og Biskoppens Øje, er fra hhv. ca. 1210 og 1320, korstolene med fabulerende træskæringer fra 1300-t.s slutning. Et tikantet kapitelhus fra 1200-t. slutter sig til en klostergård nord for kirken.