Ludwig Mies van der Rohe

Som næstformand for arkitekt- og kunstnersammenslutningen Deutscher Werkbund fik Mies van der Rohe til opgave at planlægge boligudstillingen Weissenhof Siedlung ved Stuttgart i 1927. Han tegnede selv den overordnede plan og opførte en boligblok og fik en række af Europas ledende arkitekter, blandt andre Walter Gropius, Le Corbusier, J.J.P. Oud og Hans Scharoun, til at tegne de øvrige bygninger.

Karakteristisk for en stor del af Mies van der Rohes privathuse, hvoraf mange forblev projekter, er rumforløbene dannet af L- og T-formede vægge, der under et fladt tag skyder sig ud og bryder husets skærmende skal af glas. Formationen ses i grundplanen for Tysklands pavillon på verdensudstillingen i Barcelona i 1929.

Pavillonbygningen, der betragtes som en af 1900-tallets betydeligste arkitekturværker, blev genopført på sin oprindelige plads i årene fra 1983 til 1986. Hertil tegnede Mies den senere berømte Barcelonastol i stål og læder, der ved åbningsceremonien anvendtes som kongestol til Alfonso 13.

I 1930 blev Mies van der Rohe rektor for Bauhaus i Dessau, men på grund af det politiske klima så han sig allerede i 1932 nødsaget til at flytte skolen til Berlin, hvor den dog kun overlevede indtil 1933, da nationalsocialisterne lukkede den.

I 1938 emigrerede Mies van der Rohe til USA for at blive professor ved Illinois Institute of Technology (IIT) fra 1938 til 1958. Hans radikale og disciplinerede undervisning blev verdenskendt såvel som den nye campus til IIT, som han tegnede i perioden fra 1940 til 1956. Bebyggelsen består af lave kubiske bygninger forskudt i forhold til hinanden, opført i stål, tegl og glas, der spejler landskabet.

Til skolens mest kendte bygning, arkitektskolen Crown Hall, der blev opført fra 1950 til 1956, udviklede han det fritspændte flade tag, han siden anvendte i projekter til teater- og forsamlingsbygninger, blandt andet til museumsbygningen Neue Nationalgalerie i Berlin fra 1968 og Toronto Dominion Bank (1969).

I 1950'erne vakte Mies van der Rohe tillige opmærksomhed med to skyskrabere: Lake Shore Drive i Chicago , der blev opført fra 1948 til 1951 og Seagram Building i New York, opført fra 1954 til 1958 sammen med Philip Johnson), en skyskraber med stålskelet og facade i mørktonet glas og bronze, der fik mange efterfølgere verden over.

En prestigefyldt arkitekturpris, Mies van der Rohe-prisen eller European Union Prize for Comtemporary Architecture – Mies van der Rohe Award, er blevet uddelt hvert andet år siden 1988, som EU's officielle arkitekturpris siden 2001 (hvor prisen uddeltes i stedet for i 2000). Den bestyres af Fundació Mies van der Rohe i Barcelona og er på 60.000 euro (2011) samt en skulptur, der fremstiller Mies van der Rohes Barcelona-pavillon fra 1929.