Melodi Grand Prix

Frem til begyndelsen af 1970'erne lå både den danske og den internationale konkurrence i forlængelse af mellemkrigstidens europæiske slagertradition. Komponister og tekstforfattere var i centrum, og de udøvende blot hjælpende hænder. Arrangementet havde ikke en høj kulturel status, men de musikalske bidrag blev dog betragtet som et håndværk. Alligevel aflyste Danmarks Radio sin deltagelse fra 1967 og fremefter, fordi man mente, at udsendelsernes kvalitet var for ringe og fordi de repræsenterede et gennemkommercialiseret musikmarked.

Da Danmarks Radio tog udsendelserne op igen i 1978, kom både komponister og solister fra en yngre generation, og de var ofte hentet fra den danske pop og fra Dansktop-miljøet. Som kulturelt og musikalsk fænomen blev arrangementet i den grad set ned på, selvom man i 2020'erne taler om den periode som en guldalder.

Med 1990'ernes mere positive syn på popmusik blev Melodi Grand Prix langsomt accepteret, og LGBT+miljøet tog showet til sig med lige dele indlevelse og ironi. Og da danske sejre i den internationale konkurrence kom til i 2000 og 2013, bidrog det til den almindelige nationalfølelse, ikke mindst fordi DR jo så var værter i de følgende år — i 2001 endda i Parken i København.

I 1963 blev Grethe og Jørgen Ingmann de første danskere, der vandt den internationale konkurrence. Det blev ikke til en international karriere, men de fik slået deres navne grundigt fast i Danmark. Det gjorde andre vindere så som Dario Campeotto, Bjørn Tidmand og Ulla Pia også. Da Danmarks Radio aflyste deltagelsen i 1967, kom radioprogrammet Dansktoppen, der i første omgang blev sendt fra 1968 til 1977, til at udfylde det hul, som opstod. Dansktoppen blev lukket i 1977, og Melodi Grand Prix genopstod i 1978.

En mere moderne poplyd inspireret af de svenske dansebands var kommet til, og den var ofte båret af bands som fx Mabel og Bamses Venner. Blandt dansktopsolisterne blev Birthe Kjær den mest centrale gennem 1980'erne. Men der var mange andre om buddet. Tommy Seebach, der som komponist kom til at levere mange bidrag, vandt som performer to gange omkring 1980, og Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard (Kirsten og Søren) vandt tre gange i det årti. Bundgaard blev også en fast sangleverandør. En tredje komponist og ikke mindst tekstforfatter, Keld Heick, var måske den mest flittige leverandør af dem alle, selvom han næsten ikke optrådte.

Der var jo tale om et tv show, og P3's gamle popmedarbejder, Jørgen de Mylius, blev i 1978 sat til at kommentere både de lokale og de internationale udsendelser. Hans navn, ansigt og tørre humor var i mange år uløseligt forbundet med de to shows. Ligesom udsendelserne var han i mange år udskældt, og ligesom udsendelserne blev han efterhånden bredt accepteret.

Guldalderen var forbi i 1990'erne. Danmarks Radio eksperimenterede med formatet. I 1995 skiftede Melodi Grand Prix endda navn til Dansk Musik Event, og man inviterede nogle yngre folk, der havde været med til at udvikle dansk pop i de seneste 5-10 år, med for at revitalisere showet. Reglerne for deltagelse blev ændret stort set hvert år, men succesen udeblev — indtil år 2000, hvor Brødrene Olsen ryddede teltet, både i København og Stockholm.

Sidenhen er det gået op og ned med placeringer ved de internationale konkurrencer, og reglerne er skiftet fra år til år. Som nævnt blev 2013 et nyt højdepunkt med Emmelie de Forests "Only Teardrops", og efterfølgende har det været op og ned med Danmarks deltagelse.

Men interessen er der stadig, og nu om dage er Melodi Grand Prix langt fra kun et par tv-udsendelser. Internettets mulighed for fanfora og almindelig udveksling af alskens rygter og nørdede detaljer gør, at det danske grand prix og Eurovision Song Contest er yderst levende traditioner.

• Eurovision Song Contest
• MGP – børnenes Melodi Grand Prix
• vindere af Melodi Grand Prix
• vindere af Eurovision Song Contest