Nikolaus Kopernikus

I studietiden blev Kopernikus udnævnt til kannik ved domkapitlet i Frauenburg (Frombork), hvilket sikrede ham økonomisk resten af livet. Fra 1503 var han knyttet til domkapitlet, hvor han især virkede som kirkelig administrator og læge. I 1528 udgav han en nationaløkonomisk afhandling om møntvæsen, hvor han bl.a. formulerede den såkaldte Greshams lov (se Thomas Gresham).

Allerede mens Nikolaus Kopernikus studerede i Kraków, havde han fået vakt sin interesse for astronomi. Dette fag var en af de syv frie kunster, som gennem hele middelalderen udgjorde universiteternes faste grundstudium. Desuden var der i Kraków sidst i 1400-tallet særlig dygtige astronomilærere som Martin Król (ca. 1420-56/60) og Albert fra Brudzewo (ca. 1445-95).

I Italien studerede Kopernikus ikke blot astronomi, men anstillede tillige observationer og forelæste i 1500 over matematik og astronomi i Rom.

Hos Domenico Maria da Novara (1454-1504), professor i Bologna, var han i højere grad assistent og vidne ved observationerne end elev. Gennem sine sidste 40 år brugte han, mest i Frauenburg, tid på sine private astronomiske studier og observationer fra det tårn, han fik bygget i 1513.

Men Kopernikus' strategi for opbygningen af den astronomiske lærebygning var ny. Han kalibrerede modellerne med talværdier bestemt ud fra egne observationer og sammenlignede med tilsvarende værdier bestemt i oldtiden ud fra oldtidens observationer. Og han krævede, at de færdige modeller skulle tilfredsstille begge sæt værdier og således bevare deres gyldighed over mange århundreder. Flere fænomener fik også en naturligere forklaring med Kopernikus' nye system.

Set fra Jorden udfører alle planeterne med mellemrum retrograde sløjfebevægelser, hvor de skifter retning på himlen. Disse blev nu ført tilbage til en enkelt fælles årsag, Jordens årlige banebevægelse, i stedet for en årlig cirkulær delbevægelse i hver af de fem planeters bevægelse.

Desuden blev det muligt at angive alle indbyrdes afstande i Solsystemet med Jordens baneradius som enhed.

En særlig konsekvens af Jordens årlige banebevægelse er, at fiksstjernernes positioner burde udvise årlige ændringer, parallakser. Kopernikus kunne ikke observere sådanne parallakser, hvorfor han sluttede, at fiksstjernerne var uhyre langt borte, men han overlod det til naturfilosofferne at spekulere over, hvor langt borte de var.

Parallakserne for selv de nærmeste stjerner er mindre end et buesekund, og de først kunne iagttages i begyndelsen af 1800-tallet.

I hovedværket De revolutionibus orbium coelestium (Om himmelsfærernes kredsbevægelser), der udkom i hans dødsår 1543, bringer Nikolaus Kopernikus først naturfilosofiske argumenter for sin nye kosmologi. Derefter gennemgår han den teoretiske astronomi med samme grundighed som i Ptolemaios' Almagest fra ca. 150 e.v.t. og viser, at den astronomiske lærebygning ned til mindste detalje er forenelig med forestillingen om jordklodens bevægelse som en planet.

Kopernikus' forhold til kirken var ubesværet. Den var hans arbejdsgiver, og han dedikerede sit hovedværk til paven; ja, i virkeligheden udførte han et stykke bestillingsarbejde i form af et bedre astronomisk grundlag for en stadig mere tiltrængt kalenderreform.

Først på Galileis tid blev det kættersk at hævde kopernikanske synspunkter.