Poul Richard Høj Jensens første OL-deltagelse var i Mexico i 1968 som reserve, hvor han afløste den skadede Hans Fogh (1938-2014) i en sejlads i Flying Dutchman. I 1972, hvor OL-sejladserne foregik i Kiel, blev han nr. 7 i drage.
Poul Richard Høj Jensen deltog i sit tredje OL i 1976 i soling, som fik en usædvanlig optakt. Han blev i vinteren 1975/1976 udtaget sammen med broderen Frank Høj Jensen (f. 1945) og den rutinerede sejler Henning Wind (f. 1937). De boede tre forskellige steder i landet, hvilket ikke var optimalt træningsmæssigt. Årets første internationale stævner gav ikke tilfredsstillende resultater, og efter anbefaling fra sin bror gik han sammen med konkurrenterne Valdemar Bandolowski og hans makker Erik Hansen (f. 1945).
Dermed var der skabt en besætning med medaljechancer, og i en lejet canadisk båd blev det til OL-guldmedaljer. Før sidste sejlads førte danskerne med ét point. Ved første mærke var de nr. 13, sejlede sig op gennem feltet og 2 meter før mål kom de op på 6.-pladsen. Sejladserne var så tætte, at besætningen efter sidste sejlads troede, de havde vundet bronze, men da de kom i havn, blev de klar over, at de havde vundet OL-guld – med 0,3 point til nr. 2.
Besætningen fik navnet ”Guldsolingen”, og de kvalificerede sig igen til OL i 1980, der blev sejlet i Tallinn i Estland, hvor de triumferede og vandt deres andet OL-guld sammen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.