Pseudomonas

Figur 1. Petriskål med antibiotikatabletter til resistensbestemmelse. Udenfor hæmningszonerne vokser P. aeruginosa-kolonier, som er grønne pga. produktion af fluorescerende pigmenter, der også er diffunderet ind i hæmningszonerne.
Pseudomonas pigment
Af .
Licens: CC BY ND 4.0
Figur 2. Petriskål med kolonier af P. aeruginosa fra en cystisk fibrose patient, der havde kronisk lungeinfektion med biofilmdannelse forårsaget af de store slimede kolonier, mens de små glatte kolonier ikke danner biofilm i lungerne, men kun findes i slimet i bronkierne. De er muteret fra de biofilmdannende slimede kolonier.
Fra N. Høiby & Å. Bengård Andersen (red.) 'Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin', 5. udgave, FADLS Forlag 2021.
Mucoide og ikke-mucoide P. aeruginosa
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Figur 3. P. aeruginosa i lungeopspyt fra en cystisk fibrose patient med kronisk lungeinfektion forårsaget af en biofilm-dannende stamme af P. aeruginosa. Bemærk, at de gramnegative bakterier midt i figuren findes i en mikrokoloni omgivet af en fælles slimsubstans (matrix) bestående af polysakkaridet alginat, som bakterierne producerer. Desuden ses tre hvide blodlegemer og noget slim. Forstørrelse x 1000.
Fra N. Høiby & Å. Bengård Andersen (red.) 'Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin' 5. udgave, FADLs Forlag 2021.
P. aeruginosa biofilm i CF sputum
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Pseudomonas er en stor kompleks slægt af bevægelige, gramnegative stavbakterier med endestillede svingtråde (flageller). Mange arter er saprofytter, som lever af organiske stoffer i naturen uden at angribe levende organismer. De er aerobe, hvilket vil sige, at de kræver ilt for at vokse. Nogle af dem kan anvende nitrat som elektronacceptor i stedet for ilt (denitrifikation) eller fermentere aminosyren arginin og derved vokse anaerobt, det vil sige uden ilt i atmosfæren. Det gælder fx P. aeruginosa.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Pseudomonas kommer af pseudo- og græsk monas 'enhed, encellet dyr'

Pseudomonas-slægten

Slægten opdeles i to grupper: De fluorescerende og de ikke-fluorescerende, alt efter om de producerer fluorescerende pigmenter. Ved fluorescens optager et stof (pigment) lys af en bestemt bølgelængde og genudsender det ved en anden, længere bølgelængde. Den fluorescerende gruppe omfatter P. aeruginosa, P. fluorescens, P. putida, P. veronii, P. monteilii og P. mosselii, hvoraf kun P. aeruginosa har medicinsk betydning. De producerer alle pyoverdin, et vandopløseligt gulgrønt eller gulbrunt pigment, der fluorescerer blågrønt, når det udsættes for UV-lys. Mange stammer af P. aeruginosa producerer også det vandopløselige pigment pyocyanin. Når en stamme producerer begge pigmenter, dannes der en karakteristisk klar grøn farve (Figur 1), der sommetider kan ses i kroniske sår, der er inficerede med P. aeruginosa, og det adskiller denne art fra de andre fluorescerende arter.

De ikke-fluorescerende arter er P. stutzeri, P. mendocina, P. alcaligenes, P. pseudoalcaligenes, P. luteola og P. aryzihabitans.

I alt er der beskrevet 254 arter i Pseudomonas-slægten. Pseudomonas-slægten er ekstremt tilpasningsdygtig og kan derfor overleve i mange omgivelser, fx slimede biofilm fastsiddende på faste overflader eller sjældnere flydende som aggregater i vand. P. stutzeri, P. fluorescens og P. putida har stor interesse inden for plante-, vand-, jord- og biotekniske forskningsområder.

Pseudomonas aeruginosa

Denne gramnegative bakteriestav er bevægelig med en enkelt flagel i den ene ende (polært). I sundhedsvæsenet kan P. aeruginosa findes i håndvaske, især i udløbet under vaskene, i brusehoveder, i respiratorudstyr og i kølevandet til tandlægebor, hvis ikke disse ting holdes rene og desinficerede. Den kan også findes i swimmingpools og spapools, hvis vandet ikke holdes rent med fx klor. Især kan filterne være inficerede med P. aeruginosa, der gror som biofilm. Foruden pigmenterne og lipopolysakkarid (LPS) producerer P. aeruginosa en række ekstracellulære enzymer og toksiner, hvor de vigtigste er elastase og alkalisk protease, der spalter proteiner, exotoksin A og S, der laver vævsskade og rhamnolipid, der ødelægger hvide blodlegemer. Trods disse produkter er den sjældent årsag til alvorlige infektioner hos raske mennesker.

Sygdomme

De hyppigste sygdomme, der skyldes P. aeruginosa, er øjenbetændelse hos personer, der bruger kontaktlinser, som skal renses hver dag. Der er ingen risiko ved engangskontaktlinser. Desuden infektion i de ydre øregange hos personer, der svømmer eller dykker meget. Derudover forårsager den hudinfektion i talgkirtlerne ved hårsækkene, hvis man bader længe i swimmingpools eller spapools, der indeholder P. aeruginosa i vandet.

Hos brandsårspatienter skal brandsårene afkøles med med vand, og hvis det indeholder P. aeruginosa, får patienten infektion med denne bakterie i brandsåret. Hos patienter, der lider af kroniske sår, fx på benene, bliver sårene let inficerede med P. aeruginosa i vand, som patienten fx bades i, og hvis såret sidder under foden, kan infektionen brede sig til fodens knogler (osteomyelitis).

Hos patienter, der behandles i respirator, er der risiko for lungebetændelse, hvis befugtningen af luften eller udstyret er forurenet med P. aeruginosa . Ved alvorlige blodsygdomme som leukæmi, hvor patienterne bliver behandlet med cytostatika mod leukæmicellerne, eller ved organtransplantationer, forsvinder patienternes hvide blodceller også i en periode, og i den periode er der risiko for, at P. aeruginosa kan forårsage blodforgiftning (sepsis). Hos særlige patientgrupper med kroniske lungelidelser, fx cystisk fibrose (CF) eller meget fremskreden kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kan P. aeruginosa forårsage kroniske lungeinfektioner, hvor bakterierne vokser som biofilm i lungerne og derfor er meget vanskelige at udrydde. I sådanne tilfælde producerer P. aeruginosa meget slim, som holder biofilmaggregaterne af bakterierne sammen (Figur 2 og 3).

Behandling

Behandling af infektion med Pseudomonas består af bredspektrede antibiotika, ofte to forskellige i kombination, hvoraf de fleste kun kan gives som injektion. Ved cytostatisk behandling gives der antibiotika profylaktisk i den kritiske periode uden hvide blodlegemer for at forebygge infektion med P. aeruginosa og andre bakterier. Ved kroniske biofilm-forårsagede lungeinfektioner hos fx cystisk fibrose patienter modtager patienterne daglig antibiotikabehandling for at holde infektionen nede, så lungefunktionen ikke beskadiges. Det sker ved dagligt at inhalere antibiotika og regelmæssigt også give antibiotika som injektioner og som tabletter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Medicinsk mikrobiologi

Niels Høiby
Professor, overlæge, dr.med. ; Københavns Universitet

Det sker

Skoleelever til skriftlig afgangsprøve sidder foran computere ved borde opstillet på rækker i en gymnastiksal.

Karakterer og karakterskalaer

Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.

Tropiske cykloner

Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.

USA's højesteret

USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det var og er lovligt, at præsident Donald Trumps regering har indført høje toldsatser på udenlandske varer.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet