Faktaboks

René Cassin

René Samuel Cassin

Født
5. oktober 1887, Bayonne, Frankrig
Død
20. februar 1976, Paris, Frankrig

René Cassin var en fransk jurist, der efter 2. Verdenskrig spillede en vigtig rolle for grundlæggelsen af UNESCO og i 1948 var med til at udforme FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne; for det sidstnævnte modtog han Nobels Fredspris i 1968.

I mellemkrigstiden var René Cassin fra 1924 til 1938 den franske delegat ved Folkenes Forbund i Genève. Efter Frankrigs fald i 1940 sluttede han sig til Charles de Gaulle i London og blev medlem af eksilregeringen.

René Cassin var i perioden 1965-1968 præsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig