Da Søren Skou stoppede efter 40 år hos A.P. Møller – Mærsk valgte han en bestyrelseskarriere.
Han har således siden april 2024 været bestyrelsesformand for investeringsselskabet C.W. Obel, hvor han afløste Tommy Thomsen.
Samme år blev han udpeget som bestyrelsesformand for byggemarkedskæden Bygma, som sælger byggematerialer og har butikker i både Danmark og Sverige.
Han er også bestyrelsesformand for The Maersk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, et udviklingsselskab der arbejder med at finde metoder, der kan få skibstrafikken til at sejle på brint i stedet for olie.
I december 2024 blev han valgt som formand for bestyrelsen i Danish Crown. En central opgave er at gennemføre en transformation af virksomheden til at være mere konkurrencedygtig og sikre en fremtidig vækst. Han er den første eksterne formand nogensinde for Danish Crown.
Søren Skou er næstformand for bestyrelserne i Lundbeckfonden og Nokia, der i dag fokuserer på infrastruktur til mobile netværk.
Han fungerer også som seniorrådgiver for Global Infrastructure Partners, og er bestyrelsesformand for to porteføljeselskaber VTG GmbH og Skyborn Renewables GmbH.
Kommentarer (3)
skrev Flemming Just
Flot artikel. Under afsnittet om bestyrelsesposter bør det omtales, at han i efteråret 2024 blev formand for andelsselskabet Danish Crown. Det var exceptionelt, idet formændene i de foregående 125 år alle har været andelshavere, se artiklen om DC.
skrev Jørgen Andresen
God pointe - det får vi tilføjet.
svarede Jørgen Høg
Godmorgen
jeg kigger på det :-)
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.