Skiros

Skiros er delt i to af et smalt lavland, der tidligere har været havdækket. Den sydlige del er tør og bjergrig, op til 793 m, og meget ufremkommelig med en bestand af små, vilde heste samt mængder af får og geder. På den nordlige del af øen, der er grøn og skovklædt, er der lave bjerge og landbrug, specielt figentræer og vinstokke på bjergsidernes terrasser. Øen har en lufthavn med flyforbindelse til Athen.

Hovedbyen Skiros, der har 1748 indbyggere (2001), ligger op ad en bjergside på østkysten med sine hvidkalkede, kubiske huse og har rester fra en antik akropolis (400 f.v.t.) samt fra en byzantinsk og en venetiansk borg. Byens kloster Agios Georgios blev grundlagt i 1100-tallet og klosterkirken i 1600-tallet. En række bygninger blev delvist ødelagt ved et jordskælv i 2001.

Byen har museer for arkæologi og folkeminder, men er mest kendt for sin arkitektur og sit kunsthåndværk med fremstilling af møbler, lerpotter og fajancer. Øen ernærer sig desuden ved fiskeri og turisme. På øens vestkyst ligger færgehavnen Linaria, der har omkring 319 indbyggere, hvorfra der er færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer og fastlandet.

Skiros er kendt fra den klassiske mytologi. Thetis skjulte her sin søn Achilleus for at forhindre, at Odysseus skulle tage ham med til Troja, hvor han døde af pileskud i hælen. Helten Theseus’ eventyrlige liv endte brat på øen, da han blev kastet ud fra borgklippen af kong Lykomedes af Skiros

Skiros kom under Athens indflydelse 468 f.v.t. Derefter fulgte makedonsk (322 f.v.t.) og senere romersk herredømme. Øen var frem til 1453 en del af det byzantinske imperium, hvorefter først venetianerne og siden osmannerne erobrede øen. Efter Den Græske Frihedskrig i årene fra 1821 til 1829 blev Skiros en del af Grækenland.

• Grækenland
• Sporaderne