Kort over Slagelse Kommune
Af .
Slagelse Kommunes våben
Af .

Slagelse Kommune udgør det sydvestlige hjørne af Sjælland og afgrænses mod nord og øst af kommunerne Kalundborg, Sorø og Næstved, mod syd og vest af en 214 km lang varieret kyststrækning, der vender mod hhv. Smålandsfarvandet og Storebælt.

Faktaboks

Areal
568,0 km²
Højeste punkt
97,1 m.o.h. (Etterbjerg)
Kystlinje
214 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Slagelse
Antal sogne
41
Indbyggertal 1950
59.216 personer
Indbyggertal 1980
71.489 personer
Indbyggertal
80.481 personer (2025)
Befolkningstæthed i kommunen
141,7 personer/km² (2025)
Befolkningstæthed i Danmark
139,5 personer/km² (2025)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,3 år (2025)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,6 år (2025)
Anslået middellevetid for 0-årige i kommunen
80,3 år (2024)
Anslået middellevetid for 0-årige i Danmark
81,5 år (2024)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
250.311 kr. (2023)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
279.600 kr. (2023)
Kommunal skatteprocent
26,1 % (2025)
Kommunal skatteprocent, gennemsnit for hele landet
25,07 % (2025)
Hjemmeside

slagelse.dk

Den nuværende Slagelse Kommune er resultatet af en større kommunal sammenlægning i forbindelse med Strukturreformen fra 2007. Det var tre købstadskommuner og en landkommune der sammen dannede en af de største kommuner i Region Sjælland.

Kommunen rummer en række store statslige og regionale arbejdspladser, herunder to af hærens og flådens største enheder. I byen Slagelse findes et akuthospital samt et stort psykiatriske hospital. Hertil kommer et stort udbud af videregående uddannelser på Campus Slagelse.

Der er en omfattende pendling, som understøttes af vejnet og jernbane. E20 går gennem kommunen fra øst til vest, og rute 22 mellem Kalundborg og Næstved forbinder den nordlige og sydlige del af Vestsjælland. Samtidig er der gode togforbindelser mod både København og Fyn. Denne infrastruktur er samtidig vigtig for virksomhedernes placering, hvor væksten især ligger i områder tæt ved motorvejen.

Indkomstniveauet er lavere end landsgennemsnittet.

Befolkningen i Slagelse Kommune

Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Slagelse Kommune.
Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Slagelse Kommune.
.

Befolkningstallet i det område, der nu udgør Slagelse Kommune, voksede fra 1970 og frem til midten af 2000’erne stort set parallelt med udviklingen på landsplan. Den 1. januar 2025 boede der 80.481 personer i Slagelse Kommune. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forudsiger en beskeden stigning til et befolkningstal på 81.214 i 2050.

Det politiske landskab i Slagelse Kommune

Efter mange debatter og en snæver folkeafstemning blev den nye Slagelse Kommune en realitet fra den 1. januar 2007. Kommunerne Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj gik sammen og dannede den tredjestørste kommune i den nye Region Sjælland.

Da det i begyndelsen af 2004 stod klart, at Strukturreformen med deraf følgende kommunale sammenlægninger ville blive en politisk realitet, tog medlemmerne af Slagelse Byråd en længere drøftelse af, hvad man ville. Kommunen var på 37.000 indbyggere og således pænt over de niveauer, der blev drøftet som mindstemål for de nye kommuner (og som endte på 20.000 indbyggere). Alligevel besluttede man at være åben over for sammenlægning med andre kommuner.

Den daværende Slagelse Kommune havde Hashøj Kommune mod syd og Høng Kommune mod nord, som begge var så små, at det stod klart, at de skulle finde nogen at gå sammen med. Slagelse Kommunes byråd besluttede at være åbne over for de kommuner, der kunne se en mulighed i en sammenlægning.

I Hashøj Kommune stod det tidligt klart, at der overvejende var stemning for at gå sammen med Slagelse. Med Hashøjs beliggenhed mellem Slagelse og Skælskør betød det, at deltagelse i en stor kommune omkring Slagelse nu også var åben for byrådet i Skælskør, der med sine ca. 12.000 borgere heller ikke havde mulighed for fortsat selvstændighed. I beslutningsprocessen i Skælskør indgik en rundspørge til borgerne. Den viste flertal for en sammenlægning med Slagelse.

Herefter var næste afgørende fase beslutningen i Korsør Kommune. Den var med lige over 20.000 indbyggere netop stor nok til at kunne fortsætte alene, og den socialdemokratiske borgmester, Flemming Erichsen (S), var ikke tilhænger af sammenlægning. Debatten endte med, at byrådet besluttede at afholde en folkeafstemning. Den blev holdt den 21. oktober 2004 og blev afgjort med en snæver margin. For en stor fusion med Slagelse, Hashøj og Skælskør Kommuner var der et ja fra 50,6 % af de afgivne stemmer, mens 49,0 % stemte ja til fortsat selvstændighed for Korsør.

Samme dag var der folkeafstemning i Høng Kommune, hvor der viste sig et klart flertal for at gå mod nord og blive en del af den nye Kalundborg Kommune. Dermed endte processen med en ny stor kommune med Slagelse Kommune som det fortsættende navn og 77.000 indbyggere, da fusionen officielt trådte i kraft den 1. januar 2007.

Oprindelig var det anbefalingen fra Strukturkommissionen, at der ikke skulle mere end én købstad med i en kommunesammenlægning. Virkeligheden blev dog anderledes, og Slagelse Kommune blev fra 2007 en af de to kommuner i Danmark, der har hele tre af de tidligere købstæder. Den anden er Frederikshavn Kommune.

Geografisk blev den nye Slagelse Kommune forholdsvis homogen, men der var tale om tre meget forskellige købstæder. Derfor var der under forhandlinger om sammenlægning stort fokus på, at de tre tidligere købstæder skulle have hver deres rolle. Modellen blev at fremme en række særkender, der for Skælskør var kulturen, for Korsør det maritime og for Slagelse detailhandel, administration og uddannelse.

Efter sammenlægningen skulle partierne vælge spidskandidater op til det første kommunalvalg efter de nye grænser i november 2005.

I Skælskør havde Venstre Hans Ole Drost, landmand og lærer, der havde været borgmester siden 2002. Også Hashøj Kommune havde en Venstreborgmester: Troels Christensen. Han var i 2001 nummer to på Venstres liste, men blev borgmester fra 2002 efter en tæt konstituering, hvor det afgørende blev støtten fra hans tvillingebror, Villum Christensen, der var valgt for Radikale Venstre. Hans Ole Drost fra købstadskommunen blev dog Venstres spidskandidat i 2005 i den nye Slagelse Kommune.

Socialdemokraterne havde to topkandidater: Flemming Erichsen, borgmester i Korsør Kommune siden 1991, samt tidligere viceskoleinspektør Lis Tribler, borgmester i Slagelse siden 1998.

Det blev Lis Tribler, der blev borgmesterkandidat og senere borgmester efter valget i 2005. Ved valget blev alle de øvrige tidligere borgmestre valgt ind i det nye byråd. Det gjaldt også Niels O. Pedersen, som havde været socialdemokratisk borgmester i Hashøj fra 1994 til 2002. Flemming Erichsen blev efter borgmestertiden havnechef i Korsør.

Ved kommunalvalgene i hhv. 2009, 2013 og 2017 lå Socialdemokratiet fast på 12 pladser og Venstre på 9‑10 ud af byrådets 31 medlemmer. Det Konservative Folkeparti havde haft borgmesterposten fra 1994 til 1998, men blev slet ikke repræsenteret efter valgene i 2013 og 2017.

Lis Tribler genvandt borgmesterposten ved konstitueringen i 2009, men ved valget i 2013 havde Venstre en anden kandidat, den dengang 49-årige Stén Knuth, som havde været medlem af byrådet siden 2006. Mens landmand og lærer stadig er hyppige erhverv for politikere, så var Knuth noget så usædvanligt som tidligere landstræner i taekwondo. Han vandt borgmesterposten, men beholdt den kun i en enkelt periode.

Ved valget i 2017 havde Socialdemokratiet opstillet den da 54-årige John Dyrby Paulsen, medlem af Folketinget og tidligere forsvarsordfører.

Slagelse Kommune hører til blandt svingkommunerne, hvor borgmesterposten ofte skal erobres gennem konstitueringen. John Dyrby Paulsen udråbte på valgnatten 2017 sig selv som borgmester, men så let gik det ikke. Konstitueringsforhandlingerne blev langvarige og noget kaotiske og endte utraditionelt med, at John Dyrby Paulsen skulle være borgmester de to første år af perioden, og Villum Christensen (LA) skulle være borgmester i periodens sidste to år.

Villum Christensen, der oprindelig havde været medlem af Radikale Venstre, var tidligere (ligesom sin tvillingebror) skiftet til Liberal Alliance. Den utraditionelle deling af borgmesterposten mellem to så forskellige partier skabte stor debat og nogen vrede blandt vælgerne.

Aftalen var ikke juridisk bindende, men det fik ingen betydning. Længe før den planlagte skiftedag trak Villum Christensen sig i juni 2019 fra konstitueringen med henvisning til, at han i mellemtiden som medlem af Folketinget for Liberal Alliance var blevet statsrevisor.

Samarbejdsklimaet i byrådet har det sidste tiår været turbulent og der har samtidig fra 2016 til 2025 været fire forskellige kommunaldirektører.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Slagelse Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*

2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 13 12 12 12 9
B. Radikale Venstre 1 0 0 1 2
C. Det Konservative Folkeparti 1 1 0 0 3
D. Nye Borgerlige - - - - 2
F. Socialistisk Folkeparti 2 4 0 2 2
I. Liberal Alliance - 0 2 1 0
K. Kristendemokraterne 0 0 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 3 5 5 4 1
V. Venstre 10 9 10 10 11
Ø. Enhedslisten 0 0 2 1 1
Å. Alternativet - - - 0 -
J. Borgerlisten 1 - - - -
I alt 31 31 31 31 31
Kvinder 7 7 6 10 10
Mænd 24 24 25 21 21
Stemmeprocent 67,4 % 64,7 % 71,1 % 69,6 % 63,7

* DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kommunalvalget i november 2021 gjorde Venstre til det største parti i byrådet med ti pladser. Socialdemokratiet gik fra 12 til otte. På valgnatten fandt Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti sammen i en konstituering, og dermed kunne Venstres nye borgmesterkandidat, landmand Knud Vincents, overtage posten fra Socialdemokratiets John Dyrby Paulsen.

Nogle dage senere kunne Vincents, der var gået til valg på at skabe samarbejde, fortælle at der med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var indgået en tillægsaftale til konstitueringen, som gav Socialdemokratiet to formandsposter.

Knap 20 år fusionen havde Slagelse byråd sandsynligvis rekord i tidligere borgmestre blandt byrådsmedlemmerne: Ole Drost (V), Stén Knuth (V), Lis Tribler (S), Troels Christensen (K) og John Dyrby Paulsen (S), som efter borgmestertiden blev direktør i Dansk E-Mobilitet.

Borgmestre i Slagelse Kommune

Periode Borgmester Parti (liste)
2022-nu Knud Vincents Venstre (V)
2018-2022 John Dyrby Paulsen Socialdemokratiet (S)
2014-2018 Stén Knuth Venstre (V)
2007-2014 Lis Tribler Socialdemokratiet (S)

Erhverv og arbejdsmarked i Slagelse Kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse Kommune er præget af en forholdsvis stor offentlig sektor. Det skyldes ikke mindst kommunens to største arbejdspladser, Slagelse Sygehus og Gardehusarkasernen, også kendt som Antvorskov Kaserne. Hertil kommer Flådestation Korsør, en række store uddannelsesinstitutioner og Psykiatrien Slagelse.

Det private erhvervsliv har en stor variation af virksomheder og er koncentreret i de tre største byer, Slagelse, Korsør og Skælskør. Blandt de store fødevarevirksomheder er Slagelse Mejericenter under Arla og Harboes Bryggeri i Skælskør.

Trods Storebæltsforbindelsen går pendlingen går primært til København og til nabokommunerne på Sjælland.

Uddannelse i Slagelse Kommune

Uddannelsesniveauet i Slagelse Kommune ligger under landsgennemsnittet. Mens 20,1 % af de 30‑34-årige i kommunen ikke havde nogen uddannelse ud over grundskolen i 2024, var det tilsvarende 12,6 % på landsplan. 40,2 % i aldersgruppen havde en videregående uddannelse, mens det på landsplan var 57,0 %. Samtidig havde Slagelse Kommune 31,9 % med en erhvervsuddannelse mod tilsvarende 23,1 % for landet som helhed.

Sundhed i Slagelse Kommune

Et nyfødt barn i Slagelse Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 80,3 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 79,0 % af den voksne befolkning i Slagelse Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Indkomster og formue i Slagelse Kommune

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 250.000 kr. i 2023 lå borgerne i Slagelse Kommune noget under landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue på 1.748.000 kr. i 2020 er også noget under landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark (6. udgave, 2014 – 2022)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig