En svingkommune er en kommune, hvor det relativt ofte sker, at kommunen efter et kommunalvalg får en borgmester fra et andet politisk parti end det, den tidligere borgmester kom fra.

Udtryk kommer fra USA

Betegnelsen svingkommune har været brugt på dansk siden begyndelsen af 2000-tallet. Den knytter an til det tilsvarende begreb svingstater (USA), der betegner de enkeltstater, som ofte skifter mellem et republikansk og et demokratisk flertal ved præsidentvalg, og swing constituencies (Storbritannien), som er valgkredse, der hyppigt skifter mellem at vælge et underhusmedlem fra et andet parti end det, det tidligere underhusmedlem kom fra.

I begge disse tilfælde er der tale om lande, der bruger flertalsvalg og har to store partier, der i nogle stater og nogle valgkredse skiftes til at vinde det nødvendige flertal af stemmere.

Danske kommunalvalg afgøres ved brug af forholdstalsvalg, hvilket som regel gør billedet lidt mere kompliceret. Svingkommunerne skifter ikke altid mellem en borgmester fra enten Socialdemokratiet og Venstre (traditionelt de to store partier ved kommunalvalg).

13 eksempler på svingkommuner

Ved de seneste kommunalvalg er det først og fremmest disse 13 kommuner, som passer til definitionen på en svingkommuner, idet de har skiftet borgmesterparti ved mindst tre af de fire mulige skift i perioden 2009-2021:

På grund af konstitueringsforhandlingernes uforudsigelighed er det ikke nemt at vide, hvor mange af fx disse 13 kommuner, der vil skifte til en borgmester fra et andet parti end det nuværende ved kommunalvalget den 18. november 2025.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig