Thurø

Øen er via det smalle, strømfyldte og lave farvand Skårupøre Sund forbundet til fastlandet på Fyn af en bro (Thurø Dæmningen), der blev indviet den 1. februar 1934. Broen udgør samtidig skillelinjen mellem mellem Skårupøre Sund og Svendborg Sund.

Mod øst har det lavvandede Skårupøre Sund forbindelse til åbnet hav i Storebælt. Kun mindre både kan gennem en smal rende passere gennem sundet. Ved udløbet til havet er der sandbanker og rev, og havdybden hurtigt falder til 10 m.

Den 3 km lange og 500 m brede fjord, Thurø Bund, skærer dybt ind i øen og adskiller den bakkede nordlige del fra halvøen, hvor landsbyen Grasten med knap 100 husstande ligger. Halvøen er en 800 m bred, flad landtange, der danner Thurøs sydlige arm. På grund af sin karakteristiske form kaldes øen også for Den grønne hestesko i Det Sydfynske Øhav.

Thurø har stejle skrænter ud mod vandet, bl.a. i Øgavl. De østlige og sydlige dele er af øen er naturområder med badestrande. Det tre største skove på øen, Østerskov, Fredskov/Grasten og Smøremose Skov dækker i alt omkring 100 ha.

Det statsejede naturområde Thurø Rev er et marint forland med strandenge. Revet består af flade strandvolde, der gennem mange hundrede år er dannet af havets bølger, strømme og sedimenttransport.

I 1810 overgik Thurøs husmænd og bønder til selveje, og i fællesskab blev de enige om at anvendte strandengene til græsning for deres kreaturer. I dag er Thurø Rev opkøbt af Naturstyrelsen, og området bliver fortsat afgræsset af robuste dyr, der kan gå ude hele året.

Afgræsningen udgør en del af naturplejen, der skal sikre, at strandengene ikke vokser til i krat og buske. Den pleje giver gode vækstbetingelser for den bevaringsværdige og artsrige flora og fauna. Selv den invasive og aggressive rynket rose kan ved fælles hjælp i form af græsning og slåning holdes nede.

Thurø By dækker hele den nordvestlige del af øen og fungerer i dag som forstad til Svendborg. Byen har et mindre bådeværft, og rundtom i bymidten står der flere mindesten.

Oprindeligt var Thurø By en såkaldt vejklyngeby, der blev anlagt i middelalderen. Her har ligget mange gårde, men efter landboreformerne og udskiftningen i 17-1800-tallet blev næsten alle gårdene flyttet ud på det åbne land.

I 1810 købte 66 fæstere deres egen jord og blev derved selvejere. De tomme grunde blev derefter bebygget med huse og senere kom parcelhuskvartererne til.

Dele af den gamle gadestruktur er bevaret, så bymidten i Skipperbyen er præget af bindingsværkshuse og de karakteristiske kaptajnshuse fra 1800-tallet

Thurø omtales omkring år 1170 i Lejrekrøniken, et af de tidligste værker med fortællinger om danske konger. Øen har oprindeligt tilhørt holstenske grever, før den kom under kronen (1536-1625). Kongen var nødt til at stoppe folks handel med hansestæderne, fordi det var forbudt ifølge næringsrettighederne for Svendborg Købstad.

Kronen overdrog senere Thurø til Ellen Marsvin, der opførte den nuværende kirke i 1639. Kirken blev afløser for et kapel på øens nordvestlige side. Senere overtog adelen styringen af øen, indtil jorden i 1810 blev solgt til fæstebønderne.

Frugtavl var tidligere et vigtigt erhverv på øen, der også var kendt for sine smukke tulipanmarker. Skibsfarten fik også stor betydning for øen, og omkring år 1900 lå der mere end 100 hjemmehørende fartøjer i Skipperbyens havn.

• Det Sydfynske Øhav
• Thurø By