Ulf Rasmussen var en dansk autodidakt billedhugger. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1936.
Rasmussen arbejdede i et stærkt personligt, naturalistisk formsprog, til dels inspireret af egyptisk og tidlig græsk kunst, og hans skulpturer har ofte et monumentalt præg. Blandt hans værker er Kvindekrop, siddende torso (cement, 1969, Statens Museum for Kunst) og et frihedsmonument i Skive (granit, 1946-1949).
Ulf Rasmussen var medlem af Corner 1945-1947 og igen fra 1966, af Grønningen 1948-1965. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1946.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.