Wen Yiduo

Efter tidligt at have markeret sig som redaktør, bl.a. på universitetets eget tidsskrift, begyndte Wen Yiduo i 1914 at publicere sine egne kritiske essays, der argumenterede for sproglige og sociale reformer. Da Fjerde maj-bevægelsen løb af stablen i 1919, var han således allerede en integreret del af de nye kulturelle strømninger.

Mellem 1922 og 1925 studerende Wen Yiduo på Colorado Universitet i USA.

Wen Yiduos lyriske produktion bærer i samme forstand præg af denne mangefacetterede eksponering: klassisk kinesisk poesi, angelsaksisk romantik og Fjerde maj-bevægelsens idealer om socialt engagement.

Wen Yiduos første digtsamling, Røde kerter (ikke oversat til dansk), udkom i 1923. Digtene har rod i klassisk kinesisk og romantisk engelsk poesi og vakte stor bevågenhed i samtiden. Det samme gjorde hans anden samling, Dødvande (1928, ikke oversat til dansk), der i traditionen fra Lu Xun tematiserede afdækningen af samfundets mørke sider. Samlingen blev også hans sidste, inden han dedikerede sin tid til litteraturforskning.

De to første strofer af titeldigtet, ”Dødvande” (1927, på dansk i 1972), lyder:

Dette er en grøfts håbløse dødvande/blæsten kan ikke kruse dets overflade/Smid bare det gamle kobber og jernskrammel deri/skaf dig af med kålrester og fordærvet suppe//Måske kobberet bliver grønt som jade/og der vokser rustblomster på jerndåsen/Lad fedtet væve en silkeblød hinde/lad skimmelsvampe koge over med farvede skyer (oversat af Søren Egerod)

Fra slutningen af 1920’erne koncentrerede Wen Yiduo sig primært om forskning i klassisk kinesisk litteratur og specialiserede sig bl.a. i den tidlige digtsamling Sangene fra Chu. Nogle af denne samlings mest berømte digte er tillagt statsmanden Qu Yuan, med hvem Wen Yiduo angiveligt følte en grad af beslægtethed – en dyb dedikation til sit land og dets traditioner, som ikke blev tilstrækkeligt værdsat i samtiden.