Angiokardiografi er en røntgenundersøgelse af hjertets kamre og de blodårer, der forsyner hjertemuskulaturen. Undersøgelsen kan udføres invasivt ved at indsprøjte kontrastvæske gennem et kateter, som under røntgengennemlysning placeres direkte i hjertet eller hjertets kranspulsårer.

Hos patienter med hjertekrampe eller hjerteinfarkt kan undersøgelsen afsløre snævre eller tilstoppede områder i blodkarrene, som ofte behandles i samme procedure ved at udvide og forstærke karrene med en stent, en metode kendt som PCI (perkutan koronar intervention).

En detaljeret billedfremstilling af hjertets kranspulsårer kan også opnås med CT-scanning, hvor kontrastvæsken indsprøjtes i en vene. Denne metode er mindre invasiv og hurtigt gennemført.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig