Hjertekrampe er betegnelsen for det ubehag eller smerte, der forårsages af for lidt blodtilførsel til en del af hjertemusklen. Årsagen til hjertekrampe er typisk, at kranspulsårene er forsnævrede, på grund af aterosklerose i hjertets kranspulsårer, hjertekransåresygdomme.
angina pectoris, angina pektoris
For at hjertemusklen kan få ilt og næringsstoffer har den sin egen blodforsyning, kaldet kranspulsårer (koronararterier). Hvis der er forsnævringer i kranspulsårerne og et øget iltkrav fra hjertet, fx på grund af fysisk udfoldelse, forhøjet blodtryk eller andre belastninger, vil blodtilførslen gennem forsnævringerne i hjertets kranspulsårer være for lille i forhold til forbruget. Når der er lavere tilførsel af ilt og end forbrug (mismatch), opstår der iskæmi i dele af hjertemusklen. I hvile er der sjældent symptomer, ved nedsat blodforsyning til hjertet, men det kan opstå hvis en kranspulsårer bliver helt aflukket, fx ved en blodprop.
Der er også andre mekanismer, som kan føre til hjertekrampe. I arterievæggen er der muskelceller, der under normale forhold regulerer blodgennemstrømningen i kranspulsårene. Uhensigtsmæssig sammentrækninger af blodårerne kan fremkalde hjertekrampe, såkaldt spasmeangina. Dette synes at være noget hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Forsnævring af kransarterierne med hjertekrampe er en meget hyppig lidelse i den vestlige verden. I Danmark er der 16000 nye tilfælde om året af personer med åreforsnævringer i hjertet. Hvert år er der ca. 3200 dødsfald, som tilskrives åreforsnævring i hjertet, hvoraf omkring 1250 skyldes akut blodprop i hjertet. Forekomsten stiger med alderen, og det gennemsnitlige debuttidspunkt for kvinder er ca. 10 år senere end for mænd.
Det typiske ubehag eller smerte ved hjertekrampe beskrives som værende af sammensnørende eller trykkende karakter bag brystbenet. Den opleves ofte med udstråling til halsen og specielt den venstre arm. Sjældnere kan den forekomme i kæberne, skuldrene, begge arme, ryggen eller øverst i maven.
Smerterne optræder typisk i forbindelse med fysiske anstrengelser og forsvinder typisk ved hvile. Hjertekrampe kan desuden lettere komme i koldt vejr, da koldt vejr får kranspulsårene til at trække sig sammen. Hjertekrampe kan også optræde ved psykiske belastninger, da det kan give lignende sammentrækninger i karvæggen, og der kan komme et øget iltforbrug i hjertet. Spasmeangina ligner ikke helt den klassiske hjertekrampe, da symptomerne kan optræde uden fast relation til kendte situationer. Nogle personer vil ikke opleve hjertekrampe på trods af forsnævringer i kranspulsårene, dette kaldes stum iskæmi.
Mærkbar forværring i hjertekrampen med hyppigere og/eller mere langvarige smerteanfald eller hvis der er opstået smerter i hvile, defineres som ustabil angina pectoris og sidestilles i udredningen med en blodprop i hjertet. Smerteanfald, der varer mere end ca. 30 minutter til trods for hvile og/eller behandling med nitroglycerin, undersøges i stedet med mistanke om en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt).
Sygehistorien er en vigtig del af den diagnostiske proces, men kan ikke stå alene. Ved mistanke om hjertekrampe kortlægges risikofaktorer for sygdommen hos den enkelte person. Personen kan sagtens have normalt elektrokardiogram (EKG) og normale blodprøver. Hvis der ud fra sygehistorien og risikoprofilen mistænkes hjertekrampe, kan der evt. opstartes behandling med blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende medicin og en videre udredning med en eller flere undersøgelser:
Hvis man har hjertekrampe grundet forsnævringer i hjertets kranspulsårer, kan man blive behandlet med et ingreb kaldet ballonudvidelse, som har til formål, at genoprette blodforsyningen til hjertemusklen, og derved lindre symptomerne. En ballonudvidelse vil i de fleste tilfælde også føre til indsættelsen af en stent, som er et metalgitter, der holder karret åbent. En ballonudvidelse udføres via katetre, som indføres i kroppen gennem lysken eller håndledet og føres op til hjertet.
Ved konstatering af hjertekrampe og dermed iskæmisk hjertesygdom rettes behandlingen mod både patientens symptomer, forebyggende behandling, der kan forhindre fremtidige blodpropper i hjertet, hjertesvigt eller tidlig død. Behandlingen er beskrevet under kapitlet iskæmisk hjertesygdom.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.