Anisokori er en tilstand, hvor pupillen har forskellig størrelse i højre og venstre øje, og forskellen i pupillernes diameter er mindst én millimeter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet anisokori kommer af græsk anisos ‘ulige’ og kore ‘pupil’.

Tilfælde, hvor forskellig pupilstørrelse skyldes åbenlyse skader eller sygdomme i den ene regnbuehinde, klassificeres ofte ikke som anisokori, men diagnosticeres i stedet ud fra den foreliggende forandring i regnbuehinden.

Fysiologisk anisokori

Man regner med, at omkring én ud af fem af alle raske personer kan have en såkaldt fysiologisk anisokori, det vil sige, at anisokorien ikke skyldes underliggende sygdom eller skade. En sådan anisokori er oftest knap én millimeter. Dette kan være medfødt. Anisokorien vil ofte variere over tid og kan skifte side. Begge pupiller viser normal reaktion med forstørrelse og sammentrækning, når lysreaktionen bliver vurderet.

Anisokori kan dog også være tegn på sygdomme eller skader i øjets indre dele eller i hjernen eller nervesystemet.

Baggrund

Pupillens størrelse påvirkes af en række forskellige faktorer. I regnbuehinden findes både cirkulære muskelfibre, der går rundt om pupillen, og fibre der går radialt ud til siderne. Sammentrækning af de cirkulære fibre (musculus sphincter pupillae) gør pupillen mindre (miose), mens sammentrækning af radiale fibre (musculus dilatator pupillae) øger pupilstørrelsen (mydriasis). Svækket aktivitet i regnbuehindens muskler kan skyldes både muskulære forandringer og ændret nerveimpuls til muskelfibrene.

Pupilstørrelsen påvirkes i høj grad også af lysstyrken og lysmængden, der rammer øjet. I svag belysning bliver pupillerne normalt større, mens stærkt lys gør pupillerne mindre. Derudover vil pupillerne også blive lidt mindre, når øjnene flytter fokus fra lang til kort afstand. Pupillerne kan også variere noget med personens sindsstemning: Ved stærk frygt og rædsel vil det kunne ses, at pupillerne bliver større. Ved de ovennævnte forhold vil pupilstørrelsen påvirkes ens i begge øjne, og der opstår derfor ikke anisokori.

Når der lyses på øjnene med en lygte, vil begge pupiller normalt vise en almindelig lysreaktion, samtidig med at de hele tiden er runde og ser ens ud på begge øjne. Hvis forskellig pupilstørrelse skyldes sygdom eller skade i regnbuehinden, vil der ofte også kunne ses, at pupillens form er ændret. Ved forskellig pupilstørrelse er det derfor vigtigt samtidig at bedømme pupillernes form, altså vurdere om der er områder, hvor den ene pupils omkreds ikke er cirkulær. Sidstnævnte tilfælde kan blandt andet skyldes lokaliseret muskelskade eller nerveskade i regnbuehinden, eller betyde at regnbuehindens bagflade stedvis er sammenklistret til forfladen af øjets linse (bagre synekier).

Årsager

Hvis der ses bort fra skader i regnbuehinden, vil en anisokori altid skyldes en påvirkning fra nervesystemet.

Pupillens reaktion på lys (pupilrefleksen) styres af det autonome nervesystem, som omfatter både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem sender nerveimpulser til pupillens dilatatormuskel, som gør, at pupillen udvider sig. Det parasympatiske nervesystem sender impulser til regnbuehindens lukkemuskel, som gør, at pupillen bliver mindre. En svækket funktion i det sympatiske nervesystem vil derfor give en langsom og svagere pupiludvidelse, mens en svækket funktion i det parasympatiske nervesystem vil medføre en reduceret pupilsammentrækning, når øjet belyses.

Horners syndrom er et eksempel på reduceret aktivitet i den sympatiske nerveforsyning til et af øjnene. Tilstanden kendetegnes af anisokori, hvor ét øje har en lille pupil og samtidig et let hængende øvre øjenlåg (ptose).

Symptomer

En anisokori giver normalt ingen synsproblemer, hverken når det gælder skarpsyn eller sidesyn. Hvis en betydelig pupiludvidelse indtræffer i patientens bedste øje, kan dette ved langvarigt arbejde på nært hold alligevel give en vis svækkelse af læsesynet og øget øjentræthed (astenopi).

Diagnostik

Anisokori opdages lettest i svag belysning, mens personen ser på et punkt, der er et stykke væk. Afstanden forhindrer pupilsammentrækningen, der opstår, når der fokuseres på noget lige foran øjnene.

Nærmere diagnostik udføres i varierende belysning. I stærk belysning vil den største pupil have svækket sammentrækning, altså svækket parasympatisk funktion. I svag belysning vil den mindste pupil have svækket dilatation, altså svækket sympatisk funktion.

Videre diagnostik kan udføres med farmakologiske tests.

Oftest opdages tilstanden tilfældigt. Det kan da være nyttigt at se på ældre fotografier af personen for at finde ud af, om anisokorien også var til stede, da billedet blev taget. Tydelig anisokori med mindst én millimeter forskel mellem de to pupillers diameter, som tilsyneladende nyligt er opstået, bør som hovedregel undersøges af en læge.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig