Pupillens størrelse påvirkes af en række forskellige faktorer. I regnbuehinden findes både cirkulære muskelfibre, der går rundt om pupillen, og fibre der går radialt ud til siderne. Sammentrækning af de cirkulære fibre (musculus sphincter pupillae) gør pupillen mindre (miose), mens sammentrækning af radiale fibre (musculus dilatator pupillae) øger pupilstørrelsen (mydriasis). Svækket aktivitet i regnbuehindens muskler kan skyldes både muskulære forandringer og ændret nerveimpuls til muskelfibrene.
Pupilstørrelsen påvirkes i høj grad også af lysstyrken og lysmængden, der rammer øjet. I svag belysning bliver pupillerne normalt større, mens stærkt lys gør pupillerne mindre. Derudover vil pupillerne også blive lidt mindre, når øjnene flytter fokus fra lang til kort afstand. Pupillerne kan også variere noget med personens sindsstemning: Ved stærk frygt og rædsel vil det kunne ses, at pupillerne bliver større. Ved de ovennævnte forhold vil pupilstørrelsen påvirkes ens i begge øjne, og der opstår derfor ikke anisokori.
Når der lyses på øjnene med en lygte, vil begge pupiller normalt vise en almindelig lysreaktion, samtidig med at de hele tiden er runde og ser ens ud på begge øjne. Hvis forskellig pupilstørrelse skyldes sygdom eller skade i regnbuehinden, vil der ofte også kunne ses, at pupillens form er ændret. Ved forskellig pupilstørrelse er det derfor vigtigt samtidig at bedømme pupillernes form, altså vurdere om der er områder, hvor den ene pupils omkreds ikke er cirkulær. Sidstnævnte tilfælde kan blandt andet skyldes lokaliseret muskelskade eller nerveskade i regnbuehinden, eller betyde at regnbuehindens bagflade stedvis er sammenklistret til forfladen af øjets linse (bagre synekier).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.