arbejdsmedicinsk forskning

De observationelle studier kan inddeles: case-kontrolstudier, kohorte og tværsnitsundersøgelser,

I kohorteundersøgelsen er udgangspunktet en veldefineret gruppe af mennesker (en kohorte). Information indsamles om udsættelse for en given arbejdsmiljøpåvirkning (f.eks. udsættelse for kemiske stoffer) og medlemmer af kohorten opdeles i eksponerede og ikke eksponerede. Herefter følges kohorten over tid og forekomsten af negative helbredsudfald (outcomes) bland de to grupper registreres. Ud fra disse tal kan en relative risiko for den pågældende sygdom beregnes som forholdet mellem risikoen for sygdom hos de eksponerede og risikoen for sygdom hos de ikke eksponerede.

I en case-kontrol undersøgelse tages udgangspunkt i en gruppe, som har en given sygdom, og som spørges ud om eksponeringsforhold (cases). Disse sammenlignes med eksponeringsforholdene hos en gruppe raske kontrolpersoner. Herefter analyseres, hvor mange af de syge og hvor mange af kontrolgruppen der har været udsat for en given eksponering. Resultaterne præsenteres i odds ratio, det vil sige en ratio mellem odds for eksponeringen blandt cases og kontroller.

I tværsnitsundersøgelser indsamles data om sygdomsforekomst og eksponering fra en stikprøve af befolkningen på et givet tidspunkt. Tværsnitsundersøgelser er velegnede til at give et øjebliksbillede af f.eks. sygdomsforekomst i bestemte grupper, men kan ikke fastslå årsagssammenhænge da eksponering og sygdom måles samtidigt. Derimod kan metoden bruges til at generer hypoteser om mulige risikofaktorer i arbejdsmiljøet, som kan undersøges i andre typer af studier.

Eksperimentelle studier indenfor epidemiologien adskiller sig fra observationsstudier ved, at forskeren bevidst intervenerer og kontrollerer, hvem der skal udsættes for den eksponering eller behandling hvis effekt ønskes undersøgt. Hvis udvælgelsen af eksponerede og ikke eksponerede sker efter et tilfældighedsprincip (lodtrækning), er der tale om et randomiseret, kontrolleret forsøg kaldet RCT (Randomised Controlled Trial). RCT-studiet er er stærk studiedesign til at påvise årsagssammenhænge og anvendes ofte i klinisk afprøvning af nye lægemidler eller behandlingsformer blandt patienter. Indenfor arbejdsepidemiologien kan princippet kan være svært at følge af praktiske og etiske grunde. Raske mennesker kan ikke udsættes for påvirkninger, der har mulig sundhedsskadelig effekt, og i vurderinger af effekten ad arbejdsmiljøinterventioner er randomisering af enkeltindivider ofte ikke mulig. Alternativer er varianter af RCT designet f.eks. cluster-RCT hvor grupper (klynger/clusters) af deltagere, som f.eks. en afdeling på en virksomhed randomiseres til interventions- eller kontrolgruppe i stedet for den enkelte deltager, eller stepped wedge cluster randomized trial (SW-CRT) hvor en intervention trinvist implementeres i forskellige grupper over tid. Alle grupper starter som kontrolgruppe uden interventionen, men randomiseres til at skifte til interventionen på forskellige, forudbestemte tidspunkter, indtil alle grupper har modtaget den.