bariumundersøgelser

Bariumundersøgelser er røntgenundersøgelser, hvor en bariumsulfatsuspension anvendes som kontrastmiddel, enten alene eller i kombination med luft eller vand. Barium er røntgentæt, hvilket gør det muligt at fremstille tydelige billeder af spiserør, mavesæk, tyndtarm og tyktarm.

Undersøgelsen udføres ved, at patienten indtager bariumsuspensionen som en drik eller via en mave-/tarmsonde, eller ved at kontrasten indføres i tarmen med en sonde. Suspensionen har en konsistens som tyk mælk, og bariumsulfatpartiklerne i suspensionen er små (0,1–0,3 μm). Disse partikler forbliver i tarmen, da de ikke absorberes i blodbanen, og udskilles med afføringen.

Undersøgelser med bariumsulfat betragtes generelt som sikre og effektive. Barium kan dog give bughindebetændelse, hvis kontrasten lækker ud i bughulen. Derfor anvendes der et vandopløseligt og absorberbart kontrastmiddel, hvis der er mistanke om perforation eller hul i tarmen.

I meget sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer, fx embolisering, hvor bariumsulfat utilsigtet kommer ind i blodbanen og blokerer blodkar. Dette er en alvorlig, men sjælden risiko ved brugen af bariumsulfat som kontrastmiddel.