.

En brevkasse er en kasse af metal eller andet materiale, hvori en husstand kan modtage post. En brevkasse kan hænges op på en stolpe eller en mur eller et plankeværk. I etageejendomme placeres brevkasserne oftest i et fælles anlæg ved siden af hinanden.

Brevindkast

Ved et såkaldt brevindkast i en dør skal sprækken sidde mindst 65 cm fra dørens underkant. Brevkassen skal forsynes med et navneskilt med modtagerens efternavn og evt. med fornavn, forbogstaver og stillingsbetegnelse.

De lovmæssige bestemmelser omkring brevkasser blev indført i Postloven i 1971 og omfattede fra 1983 også fritidshuse. Fra 1. januar 2012 skal brevkassen til villaer og rækkehuse placeres ved indgangen til parcellen. I marts 2025 meddelte PostNord, at man fra udgangen af december 2025 stopper med at omdele breve.

Brevkasse vs. postkasse

Brevkasser kaldes også postkasser i daglig tale, selv om denne betegnelse mere officielt er forbeholdt postvæsenets offentligt tilgængelige brevkasser. Betegnelsen brevkasse bruges tillige om spørgsmålsafsnit i aviser, dagblade, magasiner og lignende, hvor læserne kan spørge en ekspert til råds om diverse emner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig