Bryllupsdag er den dag, et ægteskab indgås, eller årsdagen for et bryllup. Skikken med at fejre runde bryllupsjubilæer bredte sig til Danmark i 1700-tallet via Nordtyskland og Holland. Der findes sammenlignelige traditioner i de øvrige skandinaviske lande.

Markeringen af bryllupsdage vandt indpas i samme periode som det borgerlige kærlighedsægteskab, der givetvis var en medvirkende årsag til, at man ønskede at fejre giftermålets længde.

Bortset fra København, hvor man i slutningen af 1800-tallet var begyndt at markere sin 12 ½-års bryllupsdag som kobberbryllup, er man i resten af landet først i løbet af 1930'erne begyndt at tillægge denne dag en særlig betydning.

Fejring af sølvbryllup og guldbryllup

Mine og Simon Vejmand Nielsen i Rønde foran æresport ved deres guldbryllup i 1956.
Guldbryllupspar i 1956
Af /Rønde Egnsarkiv.
Æresport i anledning af et sølvbryllup.
Af .

I løbet af 1800-tallet bredte især skikken med at fejre sølvbryllup og guldbryllup (tidligere kaldet jubelbryllup) sig fra by til land. Parret blev velsignet i kirken, og bagefter gik man i procession til hjemmet. Senere i århundredet blev højtideligholdelsen i kirken de fleste steder fortrængt til fordel for en festlig markering i hjemmet.

Ved indgangen til 1900-tallet begyndte man at vække brudeparret tidligt om morgenen med musik og sang. Parret kommer ud og stiller sig i æresporten, mens de fremmødte gæster synger, eventuelt akkompagneret af blæseinstrumenter, hvorefter der som regel serveres morgenmad og kaffe indenfor.

Æresporten er et vigtigt element i nutidens bryllupsjubilæum. Venner og/eller familie monterer den i ly af mørket omkring døren til jubilæumsparrets hjem.

Bryllupsdagenes navne og ophav

I dag findes der alment accepterede danske navne for næsten alle bryllupsdage. Bryllupsdagenes navne har dog ikke en officiel karakter, og det er uklart, hvorfra de hver især stammer.

En række af de runde bryllupsjubilæer har internationalt enslydende navne, der stammer fra krystaller og ædelmetaller. I de fleste germanske lande har man således siden 1500-tallet været enige om, at guldbrylluppet markerer 50 års ægteskab, og at der er tale om sølvbryllup, når et par har været gift i 25 år. I de engelsktalende dele af verden blev denne praksis først udbredt i 1800-tallet. Det er typisk også disse milepæle, der markeres ved sammenkomster.

De forskellige navne for runde og halvrunde bryllupsdagsfejringer kendes herhjemme fra 1700-tallet, mens de øvrige jubilæer er af nyere dato. Meget tyder på, at navnene for disse er påhit fra driftige erhvervsdrivende, der har set en kommerciel fordel i at knytte og sælge særlige smykker til stadig flere markeringer. Der er ikke dokumentation for, i hvilket omfang navnene faktisk afspejles i praksis blandt danske par.

Skikken med at navngive jubilæumsår efter særskilte materialer stammer formentlig fra, at man i velstillede kredse markerede 25-års og 50-årsjubilæer ved at få slået medaljer til ægteparret.

Antal år Bryllupsdagens navn
1 år papirbryllup
2 år bomuldsbryllup
3 år læderbryllup
4 år blomsterbryllup, silkebryllup, keramikbryllup
5 år træbryllup
6 år sukkerbryllup
7 år uldbryllup
8 år bronzebryllup
9 år pilbryllup, lerbryllup
10 år tinbryllup
11 år stålbryllup
12 år silkebryllup
12½ år kobberbryllup
13 år kniplingsbryllup
14 år elfenbensbryllup
15 år krystalbryllup
16 år månestensbryllup
17 år ametystbryllup
18 år granatbryllup
19 år margueritbryllup
20 år porcelænsbryllup
25 år sølvbryllup
30 år perlebryllup
35 år koralbryllup, jadebryllup
40 år rubinbryllup
45 år safirbryllup
50 år guldbryllup
55 år smaragdbryllup
60 år diamantbryllup
65 år krondiamantbryllup
70 år jernbryllup
72 ½ år juvelbryllup
75 år atombryllup
80 år egebryllup
90 år granitbryllup, marmorbryllup

Lykønskninger fra kongehuset

Æresport i Nordre Frihavnsgade i København i 2019. På skiltet står der "Diamantbryllup, Kirsten og Svend, 03-10-1959 - 03-10-2019."

Med telegrafens udbredelse i 1800-tallet blev det almindeligt, at kongehuset sendte hilsner til par, der havde været gift i mange år.

Siden 1948 har kongehuset fast sendt lykønskninger til alle i anledning af 60-, 65-, 70- og 75-års bryllupsdage. Sådanne hilsner sendes i dag til danske statsborgere, der er bosiddende i Danmark.

Tidligere sendtes også hilsner til guldbryllupspar (50-års ægteskab), men i takt med, at guldbryllupper er blevet mere almindelige, er lykønskninger i den anledning faldet bort.

I nogle kommuner modtager ægtefolk, der har været gift i 50 år eller længere, en borgmesterhilsen på runde bryllupsdage.

Antal fejrede bryllupsdage i 2000-tallet

Det svinger fra år til år, hvor mange par der kan fejre de forskellige bryllupsdage. De sidste årtier har Danmark fx set et fald i rubinbryllupper (40 år), mens antallet af jernbryllupper (70 år) er steget fra 36 i 2002 til 178 i 2022.

I 2015 kunne britiske Karam og Kartari Chand fejre, at de havde været gift i 90 år. Intet dansk ægtepar har, så vidt vides, været gift længe nok til at fejre deres 90-års bryllupsdag, også kaldet granitbryllup.

Fejret bryllupsdag i 2002 i 2012 i 2022
Kobberbryllup 22.658 23.679 22.614
Sølvbryllup 16.340 16.040 17.715
Rubinbryllup 16.450 13.519 9.369
Guldbryllup 8.303 11.496 10.127
Diamantbryllup 1.792 2.712 5.204
Krondiamantbryllup 332 771 1.486
Jernbryllup 36 78 178

Mest populære bryllupsmåneder

I 2024 var august den mest populære måned at lægge sin bryllupsdag på i Danmark ifølge Danmarks Statistik.

Måned Antal bryllupper
Januar 1199
Februar 1868
Marts 1657
April 2306
Maj 3164
Juni 4329
Juli 2630
August 6192
September 3331
Oktober 2190
November 1954
December 2041

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Jesper Hansen

Hvad hedder det, når man har været gift i 17, 18 eller 19 år?

svarede Caroline Nyvang

Kære Jesper. Der er ikke konsensus om dette, men jeg har i forskellige sammenhænge set nævnt, at 17 år kaldes et Ametystbryllup, Margueritbryllup bruges om 18 års-dagen og efter 19 år er der tale om Granatbryllup. Det er dog primært blomster- og smykkehandleres betegnelser, og jeg har ikke dokumentation for, at begreberne skulle være udbredt i den danske befolkning.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig